top of page

VELKOMMEN TIL MIN BLOG

God læselyst til dig, jeg håber du bliver undeholdt og inspireret.

BLOG POST

Search
Writer's pictureKaren Gravesen

HJEMME HOS OS I OKTOBER

Updated: Oct 31, 2022

Gad vide om jeg er den eneste, der synes at oktober måned er gået vildt hurtigt. Måske har jeg bare haft nok at se til. Der har været efterårsferie - Peter var i Florida på arbejde i uge 42. Men Emil var hjemme og vi hyggede os, det bedste vi har lært. Emil var dog uheldig, at rede sig en halsbetændelse i nogle dage men er OK igen og jeg har haft en slem omgang nældefeber lige før ferien, pga. noget medicin jeg ikke kunne tåle - nåh ja, så render jeg også rundt med et hold i lænden, som stadig ikke er gået helt på plads. Det gør pokkers ondt ind imellem. Men det arbejder jeg på skal blive bedre sammen med min kiropraktor.


I går var Peter og jeg en tur i skoven. Der er ikke noget så skønt som frisk luft og duften af skovbund. Vi var så heldige at solen var fremme i går og det blev skoven ikke mindre smuk af. Vi kørte til Give Plantage - en fin skov, at gå tur i og så er der mos i lange baner. Netop mos var det jeg gik efter, udover at det selvfølgelig var skønt med frisk luft og Milo (vores hund) blev luftet.

Mosset jeg samlede, i alt 3 poser, havde jeg brug for til et DIY projekt. 3 poser lyder måske af meget, men man kunne nærmest ikke se det på skovbunden, at jeg havde taget noget. Og det er helt OK at samle mos. Jeg skulle også bruge nogle lange grene til mit projekt. Det er sådan, at man ikke må plukke grene eller knække grene af, men alt der ligger løst i skovbunden er OK at tage med hjem. Grenene jeg fandt var helt perfekte til formålet. Jeg fik ogås brugt alt mosset.



Idéen til mine mos træer fik jeg, da jeg sad og kiggede på Pinterest. Det gør jeg ofte, for det er et vildt godt forum, hvis man vil inspireres. Her så jeg nogle - på samme måde opstammede buksbom træer. Jeg googlede lidt på nogle tilsvarende træer. Og ja, sådanne træer er pænt dyre, hvis de skal have lidt højde på. Så derfor tænkte MOS! - Man må da kunne lave dem med mos - hvor svært kunne det være? Overhovedet ikke svært faktisk. Jeg brugte ståltråd til at vikle rundt om mosset, til de havde den passende kugleform. Grene som stammer og så er der alm have jord i krukkerne og mos og kogler der dækker jorden. Mine grene er ikke helt snor lige, men træer er jo også sjællent helt lige, så det lever jeg med. Det er jo naturmaterialer. Men jeg synes bestemt, at træerne er fine og det er en super billig og alternativ løsning på, at få nogle lidt herskabelige træer uden at det koster andet end en køretur og noget ståltråd. De fleste har et par krukker stående, hvor der har være sommerblomster i. Så har hvis du synes at træerne er fine og gerne selv vil springe ud i at lave dem, så kan jeg kun sige, at de virkelig ikke kræver de store skills at lave.



Jeg tror kun det tog mig en time om lave tre træer. Og jeg tog mig rigtig god tid til det. Plus jeg er nok bare sådan lidt langsom, smiler. Det gode var i dag, at jeg kunne stå ude i det meget milde vejr og lave træerne. Så skulle jeg ikke rydde så meget op bagefter (det sviner lidt), men jeg kunne bare lige feje lidt. Tænk at vi her på årets sidste oktober dage har det så lunt. Det er lidt underligt, jeg har lige haft valmuer i haven, der har blomstret for anden gang. Men altså jeg klager ikke. Det er dejligt, at det ikke er efterårs koldt. Så sparer vi på naturgassen. Og hurra for det. Heldigvis har vi også brændeovn hjemme hos os. Så vi har ikke købt nogen flyverdragter endnu.



Oktober har været en måned, hvor jeg har fået sat flueben ved nogle projekter, som har stået i kø i min hjerne. En af de ting som jeg længe havde tænkt på at gøre, var at flytte lidt rundt på vores reoler fra Aage Bruun (reklame) De har ellers hængt på vores væg ind mod køkkenet i rigtig mange år. Men nu skulle der altså lidt forandring til. Så jeg flyttede rundt og så rundt igen indtil jeg fandt på, at jeg ville samle alle hvide reoler inkl. reolerne fra mit atelier - og lave en reolvæg i stuen. Men nu da de skulle stå på gulvet pga vinduet, så skulle de have en ny sokkel under. Og det har de fået. Jeg har haft lagt nogle fotos op på instragram og jeres respons har været ret positiv. Mange synes også det en rigtig god løsning. Reolerne gør at jeg nu har rigtig meget god plads til at stille dekorations pynt frem. Lysestager mv. Så jeg er også selv rigtig glad for denne løsning. Om de bliver stående der, det ved jeg ikke for reolerne indbyder til, at man kan være kreativ med dem og ændre udseenet på dem - til jeg næste gang får en ny idé. Det er det jeg også elsker ved dem udover at de er lette og stilfulde i deres udtryk.




Der er også kommet en ny lampe på reolerne 185 kr for denne søde lampe .. Jeg har købt den i Søstrene Grenes webshop. Og ja, der har sneget sig lidt blåt ind blandt alt det sort/hvide/natur farvede hjem. Det fungerer godt for mig. Den lille vase er købt hos Louise Houvenaegel www.louisesatelier.dk den er så sød, at sætte små blomster i. Hyacint glassene er "gamle" og jeg har vist nok købt dem engang i Bahne i Vejle... Mange har spurgt til, hvor man kan købe dem nu eller hvad de hedder. Så hvis du sidder inde med den viden, hører jeg gerne om det. I kan skrive en kommentar til slut eller en mail (under kontakt) Måske har I et godt tip til nogle flotte glas I vil dele med mig. Som jeg kan give videre her evt.

I lysestagen er der kommet led lys i. Jeg prøver at få skiftet ud - fra alm stearinlys, til lys der ikke soder og derved sviner væggene. Jeg har også astma, så endnu en god grund til at skifte ud. Og man kan næsten ikke se forskel vel? OK jo det kan man, men der er jo ingen, der siger man ikke kan have levende lys, når man fx har gæster. Jeg har også stadig levende lys, men ikke i den mængde jeg tidligere har haft.



I mit atelier manglede der så to reoler, da de blev en del af reolernevæggen inde i vores stue. Så i mit atelier har jeg fået nye reoler. De hedder også kvadrat og er i ubehandlet fyrretræ. De har et mere råt udtryk. Jeg ved endnu ikke, om jeg vil bejdse dem eller, om det skal forblive som de er. En ting er dog sikkert, jeg er så glad for de reoler. Og de passer godt ind i mit mix af nyt og genbrugsfund.


Meningen er at på disse reoler, skal der stå små ting som skal være til salg i mit atelier. Jeg har jo ikke en butik, men tanken er, at kommer der nogen forbi, så kan de måske købe et kort eller en anden kreativ ting jeg har lavet - noget pynt eller noget. Det er i hvert tilfælde en tanke jeg leger med. (Vel egentlig nok også en gammel drøm, som lidt druknede i sygdom) men nu tænker jeg, at jeg godt kunne være lidt krea igen. Så føler jeg - at jeg også har noget, der giver mening for mig, når nu jeg ikke kan arbejde. Og i mit atelier giver alt mening for mig. Det er mit hjerterum.

MY SPACE... der står allerede lidt på hylderne der er tilsalg. et par så loppe vaser.

Det var et projekt. Et andet er, at drømmen om en rigtig gallerivæg i stuen er blevet en realitet. Jeg vidste ikke om det blive FOR MEGET og for larmende i stuen, at have sådan en stor væg med plakater og billeder. Men jeg synes det ikke umiddelbart nu, hvor billederne hænger der. Det ser fint ud og jeg har vænnet mig til væggen. Noget andet er, at det er noget tidskrævende at lave en sådan væg. Ikke fordi det er svært, at sætte billeder op. Det er ikke noget problem for jeg er helt hjemme i at bruge rawplugs og sætte skruer i. Men mere at få puslespillet til at gå op. Således at billederne også sidder sådan efter nogle linier. Så det ligesom danner en stor firkant. Men det lykkedes og jeg er tilfreds. Nye posters er også kommet til - og sådan er det med sådan en væg. den kan være i konstant bevægelse og skifte udseende, jeg kan jo skifte ud efterhånden som jeg synes. Hvis nu jeg får øje på en ny plakat, så skifter jeg bare ud. Jeg synes virkelig væggen er givende til vores stue og den fortæller lidt om, hvem vi er (eller jeg er - for det er mig der har valgt plakaterne) Nogle plakater er gamle... og uh man kan finde mange smukke plakater på nettet. Men man kan også kigge i genbrug, om der skulle gemme sig noget godt. Jeg drømmer om, at finde nogle billeder med slidte sølvrammer på - alá fransk stil. Jeg kunne godt bruge flere vægge i huset som kunne bære en gallerivæg også, for den i stuen er meget afdæmpet i farverne. Og jeg gad godt lave en væg med knald på farveladerne :-)


Ovenover er sådan som det ser ud nu - og billedet under er sådan første udkast så ud, men så lavede jeg lidt om, og blev sådan rigtig tilfreds. Sådan er det med mig, jeg slapper kun af hvis mine omgivelser er som jeg synes de skal være. I dette tilfælde udvidede jeg området på væggen og så var den hjemme - for nu anyway (skrevet med et glimt i øjet.


Bort set fra mit DIY projekt med mine mos træer, så har jeg altså forsømt uderummet lidt. Men hold i lænden mv og have arbejde er en dårlig kombination. Men jeg har pyntet lidt. Vi har ikke pyntet sådan som vi plejer til Haloween, men vi har pyntet og hvis jeg finder kassen i morgen så kommer der også mere frem i morgen, men en ting er sikkert, der skal nok være noget slik, skulle der komme nogle søde udklædte børn forbi. (og nej jeg overfører ikke til mobile pay, som et barn foreslog sidste år, da jeg løb tør for slik ti hi) Jeg er typen der elsker Haloween og ville gerne gå all in. Men jeg må vælge, hvad jeg har overskud til. Og lidt Haloween er bedre end ingenting. Efter Emil er blevet en voksen ung mand, er det også lidt anderledes end dengang det var ham og hans venner der kom forbi. Men jo der er en fin tradition og selvfølgelig skal nye børn også være velkomne inden for lågen. hilsen den "gamle pædagogmedhjælper og legebarn". Vi har også lidt flere græskar ud mod vejen. Så man kan se, at det er OK at gå trick og treat hos os.



Der er stadig blomster i haven - Den sidste solsikke står i blomst og fx hjulkronerne blomstrer flittigt og bierne elsker blomsterne. Det summer i haven. Roserne har lige afblomstret helt og der står en valmue og en enkelt morgenfrue tilbage. Men sikke et blomster år. Jeg tror simpelthen ikke jeg har haft så mange blomster før. På et tidspunkt skal jeg også have gravet lidt have og vil også lige have fjernet lidt flere alger på fliserne. men ellers er der ikke meget at komme efter i haven nu. Men det kommer - julen er jo næsten begyndt på SOME og i butikkerne. Jeg er faktisk selv lidt i julehumør. Det er tidligt og jeg plejer ikke at være det så tidligt. Men julehyggen er dejlig og ja, at den så kommer tidligt i år er OK for mig, måske har vi brug for det - bare fordi.....

Det var nu man skulle have et drivhus. Jeg ønsker mig det brændende. Jeg drømmer videre mens vi nu endelig er blevet enige om, hvor shelteret skal stå. Mere om det en anden gang. smiler.... men jeg kunne godt tænke mig at forlænge sæssonen i et drivhus... bare sidde og nye et glas iskaffe og nyde livet og lave blomsterkranse....Jeg er en drømmer....

Nu vil jeg snart hoppe i seng - tænke tilbage på en egentlig OK oktober alt i alt.

Jeg vil glæde mig til november - jul og alt det der følger med den kommende tid. En ting er sikkert - jeg vil satse på, at jeg skal julehygge - klippe og klistre i vilskab og måske være kreativ sammen med nogle søde veninder - det har vi i hvert tilfælde talt om, og jeg har rammerne til det i mit atelier.

Mit Halloween bord.

Et lille smugkig i julekassen -

Tak fordi du læste med. Jeg håber din oktober måned har været god og jeg håber du måske er blevet inspireret lidt af mit indlæg her.

Trick or treat - Slik eller ballade.

God Halloween til dig


Kh Karen





43 views0 comments

Recent Posts

See All

Comments

Couldn’t Load Comments
It looks like there was a technical problem. Try reconnecting or refreshing the page.
IMG_3928_edited_edited.jpg
Mit Atelier, 30 m2  der kun venter på je
Jeg elsker det grafiske det enkle og vil
18224961826243508.jpg
bottom of page