top of page

VELKOMMEN TIL MIN BLOG

God læselyst til dig, jeg håber du bliver undeholdt og inspireret.

BLOG POST

Search
Writer's pictureKaren Gravesen

VERDEN ER I FARVER, HJEMME HOS PERNILLE

Jeg vil gerne præsentere jer for endnu en skøn og farverig gæsteblogger på min blog. Jeg stødte på Pernille under navnet @colorfulconfession på Instagram, da en af hendes stories poppede op på min mobilskørm. Pernille udstrålede simpelthen sådan et fantastisk drive på intsagram. Og havde et smittende humør. Alle de skønne farvesammensætninger i hendes hjem - kan man/jeg kun blive glad af at se på. Mange tror jeg ikke kan lide farver. Det kan jeg dog godt, jeg er bare ikke så god til, at bo og indrette mig med mange farver i mit hjem. Men det betyder bestemt ikke, at jeg ikke kan lide farver tvært i mod. Og jeg bliver vildt imponeret over, hvor gennemført Pernille har indrettet sit hjem. Et hjem med farver, finurligheder og som på ingen måder er kedelig. Elsker at kigge alle detaljerne. Se og læs med selv, når Pernille her åbner døren op - og lukker os indenfor.


Pernille fortæller:


Jeg hedder Pernille, jeg er 42 år, og jeg bor i et parcelhus sammen med min partner gennem 24 år. Sammen har vi 2 teenagere. En dreng på 13 og en pige på knap 17 år. Derudover bor vi også sammen med vores lille chihuahua på 10 år, som nok er indehaver af husets største personlighed. Hun går også under hashtagget #kamphundenVera.

Huset vi bor i, er fra 1966 med klassiske meget små børneværelser. I 2020 valgte vi at bygge til og fik en større stue samt et værelse mere, så vores børn fik næsten lige store værelser.

Den yngstes værelse var nemlig så lille, at der ikke kunne stå en seng med almindelige voksensengmål.

Det lille miniature-rum er nu blevet mit lille syrum, som er malet pink på både vægge og loft og indrettet med alle mine skæve og finurlige ting, som måske mest minder om et børneværelse.

Men jeg holder meget af det, og det gemmer også et skatkammer af tekstiler og retrosengetøj, jeg kan sy af.

Vores stue er et dejligt rum med masser af genbrugsfund og retrointeriør.

Vi går meget op i musik herhjemme, så gode højttalere, musikanlæg og vinylafspiller er et must.

Vores hjem er i det hele taget meget farverigt.

Vi har rigtig mange ting. Jeg har endda hørt folk sige, vi bor som i et museum.

Jeg knytter mig enormt meget til ting og har svært ved at skille mig af med dem. Hver en ting har en lille historie, et minde og/eller en særlig betydning, og jeg kalder det for #miteventyrhjem.


Det er enormt vigtigt for mig, at vores hjem er et rart sted og ikke mindst et glad sted at være.

Jeg er hjemmegående pga kronisk sygdom og er i udredning for autisme, så idet jeg er hjemme det meste af tiden, har jeg brug for et sprudlende hjem, der kan give mig god energi og indbyde til kreativitet, da mine ressourcer ofte er ret små.

Jeg plejer at sige, at farverne i mit hjem er mit medicin.

Jeg bruger farver i både indretning og påklædning som en form for medicin.

At leve med kroniske smerter og en neurodivergent hjerne, kan godt gøre det hele lidt trist, melankolsk og svært. Derfor bruger jeg farver og ting i mit hjem og i min påklædning, som mine øjne elsker og bliver glad af.

På den måde kan jeg peppe mit indre lidt op og snyde min hjerne lidt.

Jeg ejer stort set ikke noget sort tøj, og jeg har hængt mit tøj i farveorden, så jeg har en regnbue af tøj at kigge på hver morgen, når jeg slår øjnene op.


Jeg er meget glad for kreativitet.

Tidligere har jeg tegnet meget og håber og ønsker også at komme i gang igen snart, men der skal lige være plads i min ressourcetank til flere hobbys på en gang.

Lige for tiden er jeg meget betaget af syning. Særligt at sy tøj til mig selv af genbrugstekstiler, såsom gamle duge eller sengetøj.

Jeg har fx syet det pink “Elton John” sæt (kalder jeg det) ud af en voksen dynebetræk.

Det samme med den Sissel Edelbo inspirerede sløjfeskjorte. Den er også syet ud af sengetøj fra genbrugen med matchende lyserøde bukser til.

Senest har jeg syet et sæt ud af min mormors gamle blondedug (top) og blå bukser med flæsedetaljer i taljen ud af en dug fra genbrugen.

"Elton John sættet"




KØKKENET /

Vores køkken er oprindeligt et hvidt svanekøkken, som var i huset, da vi flyttede ind for 13 år siden.

Da vi renoverede og tilbyggede stuen, havde vi ikke råd til også at istandsætte køkken.

I stedet har vi (under coronaen)folieret alle køkkenlåger med en Rosa folie og skiftet sølvgrebene på lågerne ud med nogle i en mat guld.

Jeg elsker mit “Barbie”køkken, og det var altså Barbiekøkken inden Barbie the movie kom ;-).






Barbie er generelt ret inspirerende for mig og siden Barbiefilmen kom, er Barbie kun trådt lidt mere ind i vores hjem hist og her. Bl.a. på malede sten og på mit symaskinecover, har jeg malet Barbie med poscatuscher











Det var lidt om mit farverige lille hjem.

Kærligst Pernille


__


1000 tak Pernille, fordi du ville vise os dit hjem frem. Jeg er sikker på, at mange vil blive meget inspireret af, at se dit/jeres flotte og gennemførte hjem. Med kant, humor og din sans for det *skæve* og fine detaljer. Jeg har i hvert tilfælde fået øjnene op for, at det at have farver i hjemmet kan få smilet frem og måske vil jeg i fremtiden prøve at snige lidt mere farve ind i mit hjem.

Min gardarobe kan også godt løftes farvemæssigt. Så tak for rigtig god inspo og fordi du ville være gæst på min blog.

Hvis du vil se mere til Pernilles hjem og skønne billeder mv. så følg med på instagram på @colorcenfession


Tak fordi I læste med




62 views0 comments

Recent Posts

See All

Comments


IMG_3928_edited_edited.jpg
Mit Atelier, 30 m2  der kun venter på je
Jeg elsker det grafiske det enkle og vil
18224961826243508.jpg
bottom of page