Det er to måneder siden, jeg sidst skrev et blogindlæg. Jeg har aldrig været væk, jeg har bare ikke haft overskud og tid til, at få skrevet noget til Jer. Så efter en god lang sommer pause synes jeg, at nu er det tid til en opdatering på bloggen.
Lidt om DIY projekter i hjemmet indenfor og i haven og ja, om min sommer.
Første foto er fra mit atelier, her er der sket rigtig meget. Jeg har købt hvide hør/bomuldsgardiner og med stolthed, kan jeg sige, at jeg har selv monteret både gardinstang og gardiner. Og det, selvom mine ben ryster af højdeskræk bare jeg står to trin oppe på vores trappestige. Men det lykkedes og det var super nemt med færdigsyede gardiner. Det har gjort atelieret super hyggeligt og lyset bliver lige en lille smule mere blødt derinde. Det er dejligt med meget lys, når jeg skal male, men det kan både blive meget varmt med solen - plus solen kan være så skarp, at jeg får ondt i hovedet. Så det var en god idé med de gardiner. Jeg tænker også det bliver hyggeligt til vinter, når mørket falder på, at jeg kan trække gardinerne for og ikke skal kigge ud i mørket.
Der er sket mere i mit atelier. De ellers "næsten" nyindkøbte reoler fra Harald Nyborg (dem med de ildelugtende hylder) de ryger ud af mit atelier. nu. Jeg kan slet ikke holde lugten ud af dem. Jeg har været i dialog med Harald Nyborg. Men den dialog vil jeg ikke kede jer med. Enden bliver, at de ryger ind i vores redskabsrum. Der kan de være nyttige og så er pengene ikke helt spildt. I stedet for reolerne, så har jeg købt et karlekammerskab af en dame i Kolding. Hendes mand var så sød, at levere skabet til mig, mod betaling. Ingen af vores biler har jydekrog på. Så det var rigtig sødt af sælgeren og tilbyde det. Utroligt mange fine møbler og ting man kan finde på Facebook Market place. Skabet er virkelig rummeligt - fire reolers indhold er nu blevet til et skab og fire skuffer. Skufferne eller rettere kasserne står i mine Aage Bruun reoler (reklame) - Karlekammerskabet er i virkeligheden også mere mig, end stigereolerne var. Det passer godt ind i den stil, som jeg arbejder mig hen i mod.
Reolerne inden jeg for nylig malede dem hvide
Maleriet er malet af min morfar
Det var sådan set meget heldigt at de sorte kasser lige passede ind i reolerne, for det er rart, at kunne gemme noget væk, så det ikke ser rodet ud. I kasserne har jeg værktøj, garn, papir mv.
Reolerne var nemme at male. Og nu er der en træsort mindre, at forholde sig til.
Jeg har sådan en lyst til at enten male gulvet eller ligge et linoliums gulv ovenpå det eksisterende. Jeg har en drøm am, at skabe mig en "fransk lign. orangeri" eller i hvert tilfælde atmosfæren. Altså det skal stadig være brugbart som atelier. Men stilen kan godt være hyggeligt indrettet. Samtigdig med, at det er praktisk.
Skulle jeg have valgt gulvet i dag. Så havde jeg valgt et andet gulv. Sjovt som man kan ændre sin mening og stil. Ikke at der er noget galt med gulvet. Det er meget praktisk i forhold til, at det er et krearum og hvis jeg skulle spilde maling på gulvet, så er lige til at tørre op uden, at der kommer pletter på gulvet. Men ja, som sagt drømmer jeg om en anden stil, måske skaktern eller bare hvidt gulv.
Mht. skabet lavede jeg en afstemning på instagram, om hvor vidt jeg skulle male skabet hvidt eller det skulle forblive sort. afstemningen sagde klart - lad det forblive sort. Så ja, det bliver ved med, at være sort. Det har også en fin patina og jeg ka´godt li´den rå-hed, der er over skabet og det sorte. Så alt ikke bliver hvidt i hvidt... hvidt og slidt. Det er jo ikke fordi jeg behøver spørge andre, men kan godt lide at høre andres mening. Nogen gange kommer de gode idéer af, at spare med andre. Så en god følger skare - som jeg har på insta - er fantastiske at spare med. Og man skal også være OK med at folk ikke er enige. Men det kan jeg sagtens.
Min sorterings reol fra Home Antik & Kitch, Mølvang, harfået en ny funktion. Alle mine gavebånd, sjoveu tape mv har fået plads i reolen. Ligesom kort, silkepapir, konvolutter og andet papir også har fundet sin plads i samme reol. Dejligt når ting har en plads. Og man så derfor hurtigt kan finde ens ting. Jeg fungerer godt ed orden. Men det gør flertallet vel?
På mit skrivebord har jeg en hæklet urtepotte skjuler. Den er fra Dina Lea. Og der har stået en plante i den til at begynde med. Men så manglede jeg noget pænt til, at putte mine fjernbetjeninger i på mit skrivbord. Jeg har betjeninger til mine loft vinduer og til klima anlæget mv. - så det er ting jeg bruger meget. Men ikke pæne ting, så er det godt de kan samles og skjules i noget så pænt. Dina Lea hækler så mange smukke ting, så jeg vil gerne lige tippe jer her. Jeg har blandt andet købt to fine bøllehatte her i sommer..
Ja, og så har jeg fået fugle, af den art, der er nemme at passe. Jeg er jo glad for farverne sort / hvid og natur farver - men jeg forsøger mig også med at putte lidt farver ind hist og her. Der er jo ingen regler uden undtagelser vel? Faktisk elsker jeg farver, men jeg finder mest ro i det neutrale.
Det kan godt tage tid for mig at indrette. Men jeg venter gerne på, at jeg finder de helt rigtige ting. Jeg har ikke lyst til, at gå på kompromis på det punkt. Men jeg kan godt købe noget midlertidigt, for så at købe noget bedre, når jeg har bedre råd. Jeg har en plan og en stil jeg gerne vil ramme. Det gør det altså nemmere, når man shopper. Jeg får derfor ikke købt en hel masse, som jeg aligevel ikke får brugt. Skal det være brugte ting? - nej nej slet ikke, men ofte får man jo tingene til en bedre pris, og jeg elsker, at blande nyt og gammelt. Jeg ser i øvrigt ingen grund til, at købe nye ting, hvis man kan købe gode velfungerende brugte ting / møbler mv. i stedet for. Der er jo også noget grøn omtanke omkring det, selv om det selfølgelig ikke er den sådan helt primære årsag. Som bonus, når man køber brugt, får man ofte noget historie og noget patina med ind i boligen. En nem måde, at få personlighed ind gratis. Med denne "franske cottage / orangeri stil" jeg stiler i mod - så er genbrug lige i øjet. Jeg vil dog ikke have det alt for nipset med små ting. hellere få ting, og at det så er de rigtige ting.
Og for første gang siden jeg er blevet førtidspensionist, så synes jeg, at jeg er ved at nyde det jeg får lavet i mit atelier. Hovedet har ikke fået det bedre (som i slet ikke). Men jeg er blevet bedre til at finde det kreative frem og glæde mig over det - som jeg rent faktisk får lavet. Den sværeste ting er, at jeg gerne vil meget mere end jeg kan. Jeg har ingen muskler eller kræfter til at løfte tunge ting. Og det driller mig af og til i mine diy idéers udførelse. Heldigvis er hjælpen tæt ved. Min mand og søn er gode til, at træde til, når jeg mærker mine spaghetti arme giver op. Men de små opgaver med at dimse små ting på plads og indrette - her er der ingen problemer. Detaljerne er vigtige for mig. Så det er fint jeg er god til at "dimse" ...Det er det der skaber hyggen. Jeg kan dog godt svinge en boremaskine og hænge ting op, sætte rawplugs i mv... alt kan jo læres. Jeg er stædig, og gider ikke altid spørge om hjælp.
Jeg har to borde i mit atelier. det ene er et arbejdsbord og det andet er et skrivebord. Så der er plads til de store arm bevægelser og der er plads til, at sidde stille og arbejde på den bærbare.
Der er altid plads til at høre musik. Jeg har en google nest højtaler i atelieret.
Små indretsnings detaljer
Kurven herunder fandt jeg på et loppemarked i sommerferien - Hune marked i jammerbugten. Jeg nåede lige at købe det, inden at det tordnede i vildskab og de pakkede boderne sammen i al hast. Tror ligefrem de var glade for, at folk skyndte sig at købe noget, så de ikke skulle pakke det ned mens det regnede. Så hurtige handler i rengvejr kan noget. Jeg fik denne store hvide jernkurv for 120 kr. Den står i mit atelier og der skal helt sikkert styles med den, alt efter årstiden
... Nå ja jeg har også fået et rullebord fra Ikea. Det ser rodet ud, men her er alt hvad jeg skal bruge til at male med - og det er skønt kunne rulle rundt med bordet, til der hvor jeg sidder eller står og arbejder. Måske kan du også spotte en masse dejligt crepe papir til at lave kunstige blomster af. Håber jeg får tid til at lave nogle blomster snart. Jeg har en idé om, at lave en rigtig kæmpe blomst også.
Jeg skal på et tidspunkt have solgt ud af ældre malerier. Så der kan blive plads til nye lærreder og nye malerier. Jeg har hovedet fyldt med motiver, der gerne vil ud. Tænker jeg sætter malerierne til salg på Instagram. (og der vil være penge, at spare) måske står nogle og mangler et billede til børneværelset eller en god gave. Så hold øje med min IG @karengravesendk
Jeg har lavet et DIY hack med et lille natbord fra JYDSK.
Bordet havde fået var i ubehandlet træ. Det havde fået nogle skjolder fra vandglad mv. Så enten skulle det ud eller også skulle der gøres noget ved det. Jeg fik lyst til det sidste. Hos Crafters Paradise købte jeg kalkmaling og mat lak. Bordet blev slebet let ned og så malede jeg det.
Det blev malet to gange, da det sugede ekstra meget, fordi det stod råt fra starten. Resultatet blev super godt. Nu har jeg et lille bord, der ser helt nyt ud. (se foto længere nede)
Før
Det lille natbord / sidebord. Efter
Alt i alt synes jeg, at jeg er nået langt med indretningen i mit atelier. Og jeg glæder mig til, at jeg sådan kan tænke, at nu skal jeg bare være kreativ. Og bruge mit krudt på det. Men det kommer..
Håber I har nydt at kigge med. Måske bliver I ligefrem inspireret. Som altid skriv gerne til mig, hvis der er noget I gerne vil spørge mere ind til af det jeg har vist her.
Venlig hilsen
Karen Gravesen
Karlekammerskab
Comentarios