Search
  • Karen Gravesen

MENS VI VENTER

Updated: Mar 9

Jeg har ikke skrevet et blogindlæg siden i januar. Der har simpelthen ikke været den store lyst til, at skrive om noget. Man skal ikke skrive, bare for at skrive. Det er ikke fordi, at jeg bare sidder og glor ud i luften, mens vi går her hjemme og venter på at få et lille stik, et lille prik af vaccinationen mod Covid-19. Jeg har bare ikke rigtig kunne finde ordene og få skrevet noget ned. Tilmed er mine hovedpiner noget svære at danse med, de er ret konstante og trætter mig både mentalt og fysisk.


Men i dag den. 8 marts - på den internationale kvinde dag. Så er det en passende dag, at give lyd fra mig og skrive lidt.



Hverdagen er dog både virkelig skøn, fordi vi hygger os sammen hjemme, men til tider også mega kedelig, fordi uvisheden om, hvornår vi igen må være lidt mere sociale er en ubekendt. Jeg begynder virkelig at savne, at se familie og venner. Så lidt mere socialt samvær og lidt mindre bacon og corona kg. ville være godt for mig. TAK!


Sønnike er trods alt online med skolen og ser også ganske få venner i hans "bobbel". Og manden er på arbejde og ser også kollegaerne, han har faktisk ganske travlt.. Men jeg ser ikke ret mange. Så der bliver ikke dækket noget socialt behov rigtigt. Og det grænser til, at jeg føler mig lidt ensom. En ensomhed som ikke skal forveksles med trished. Og min familie skal ikke misforstå det, for det er ikke deres tilstedeværelse der gør mig ensom. Bare ensom fordi jeg savner nye input og lidt nyt til min hjerne. Jeg tror mange sygemeldte, eller kronikere har det sådan i denne tid.

Alle har noget at tage sig til. Undtagen mig. Stakkels lille mig, smiler.....

Men det kender I andre nok også til. Vi længes og savner allesammen.... Og vi venter på vaccinen, hverdagen, den nye hverdag. For helt normale tilstande, skal vi nok ikke regne med lige foreløbig.


Hvad laver jeg så mens jeg venter - Jo rigtig meget tid går faktisk i disse dage bare med, at komme igennem dagen på bedste vis og få dæmpet mine smerter. Åh nej... HOV STOP STANDS. Det her skal ikke handle om sygdom. Selvom det er en stor del af mit liv. Jeg vil rigtig gerne fortælle om alt det gode, for sygdom har jeg nok af. Så jeg vil i dette blogindlæg gerne fortælle bare lidt om det jeg vælger til - mens jeg venter :-) ... ja altså lidt om hvad tiden går med.


Jeg må i min hverdag ofte vælge rigtig meget fra -

Men der er ingen der siger jeg behøver vælge livskvalitet fra.


Jeg hygger mig ofte med boligmagasiner og insta...


Mit motto er: At det er OK, at lykke kommer i små glimt.


Og ja, endelig er det så lykkedes mig, at få malet et af mine malerier færdig. Det er f.eks livskvalitet for mig. Egentlig gik jeg i mit atelier, for at male på påske æg og før jeg så mig om, så malede jeg løs. Kreativitet avler kreativitet. Både på påskeæg og på mit længe igangværende maleri blev vellykket. Og ja pludselig var maleriet færdig. Det gav sådan en YES !! følelse, at se jeg stadig kan male og føle tilfredsheden i, at få alle de snirklede tanker ført over på et lærred. Og så kan jeg mærke, der er flere malerier på vej. Så på de bedre dage, der skal jeg da bare svinge penslerne i det omfang mit hoved vil være med og få flere malerier skudt i gang. Jeg kan også mærke, jeg har lavet et stilskifte siden sidst jeg malede... jeg har lyst til at male i lyse farver... så kan I selv analysere om I synes maleriet er pænt. Men jeg synes det kan noget. Smiler.


Jeg sætter virkelig pris på, at jeg har mig et kreativ værksted. Mit atelier er fyldt med alle mulige krea ting... det er mit fristed. når jeg lukker døren og er derinde hører jeg intet. Der finder jeg ro. Det er min lille verden. Men jeg vil gerne have besøg i mit atelier igen, når vi må.


Udsnit at mit maleri - og teksten STRONG, det representerer håb - for mig.


Julen varer lige til påske eller...

I hvert tilfælde hvis man kigger på de lyskæder, der stadig indtil for nylig har hængt på matriklen hos os hist og pist. Stille og roligt har jeg pillet lyskæderne ned. Eftermiddagene bliver lysere og påskepynten sniger sig frem.

Jeg synes det føles som en lang juleferie. Hyggen fra juleferien har fulgt med indtil nu. Jeg elsker at gå og dimse lidt rundt og skabe rum og hygge. Både inde og ude på terrassen. Så sent som i dag har jeg også nydt solen på mine kinder på terrassen. Det at kunne tage uderummet i brug i takt med, at det bliver lunere betyder meget for mig. Så der skal være mindst lige så hyggeligt dér, som indenfor. Der skal ikke så meget til, for at skabe lidt dekorativt på terrassen.

Jeg har brugt lidt grene og købt nogle løgplanter og med lidt snilde, kan man hurtigt skabe noget pynt.

Troldhasselgrene og birkegrene er helt perfekte til at lave fuglereder af, De er nemme at bøje og forme. Så hvis du ikke selv har sådanne træer i haven, så er der altid en nabo, der som regel gerne vil af med lidt grene. I det hele taget kan man næsten altid finde noget i naturen som kan bruges som pynt. Lige nu står pilegrenene med gæslinger på også flot. Og mos er også stadig en mulighed. Jeg ved nogle bruger hønsenet og former som æg med mos indeni.


Mos, æg, grene og krokus i mine krukker.


Ofte ser det fint ud, hvis man laver noget som matcher lidt sammen, jeg fandt som I kan se på billedet et lys til lanteren og en krukke der matcher samme i farve. Opsatsen havde jeg i forvejen, den har jeg købt ved en haveglad dame med grønne fingre, der havde købt et stort parti hjem, lige inden corona.

Hvis du kigger lidt i køb og salgs grupperne, kan man ofte komme langt med pengene mht. krukker. Mange genbrugsbutikker har også mega mange krukker og urtepotter til salg til næsten ingen penge. Bare for at sige, at når det kommer til at pynte op, så kan alle være med. Jeg finder selv både jule og påske pynt i genbrug. Jeg kan godt lide at blande nyt og gammelt sammen. Og vil også gerne have noget som andre ikke lige nødvendigvis har.


Malede æg

Jeg bruger meget Pinterest til at finde inspiration, men prøver også at finde på nyt selv.

Mine påske æg har jeg selv fundet på. Men teknikken er jeg vist ikke ene om at kende til.

De er så lette at lave, at man kan lave/male dem sammen med børnene.

Æggene er købt på nettet i en hobby-shop. De er af plastik, men med en fin kalk lignende overflade, de er så fine, at nogle af æggene, skal bare være hvide som de er, og nogle har jeg malet på. Og grundet overfladen er det nemt, at male på dem.


Hold øje med DIY - Her vil jeg vise lidt mere med påskeæggene.


UD I DET BLÅ

Det var lidt om det kreative. Men herhjemme er manden og jeg også store fans af at tage en køretur "ud i det blå". Lyder jeg som en gammel dame nu, ja det håber jeg ikke. Men det giver godt mening at komme ud og se noget. Og man får mange gode snakke i bilen.

Nu hvor vi har været meget hjemme i vinter, så er det dejligt at komme lidt ud igen. En ting vi gjorde rigtig meget sidste forår, hvor corona lukkede alt ned. (se evt blogindlæg "ud i det blå", hvis du vil inspireres til fine dejlige steder at tage hen)


I fredags kørte vi til Skanderborg. Vi kørte af de snirklede veje ikke motorvejen. Det giver ikke mening med en køretur hvis man kun kører 130 i timen og ikke rigtig ser noget langs motorvejene er der sjællent noget kønt at kigge på.

Aftensmaden sørgede Rasses for. Hvis man bor på de kanter, ved I hvor det er. Skanderborg byder på så meget lækker natur og vi holdt i skoven og kiggede ud over en sø mens vi spise vores mad. Så hyggeligt og et dejligt afbræk fra hverdagen. Og så gjorde det ikke noget at himlen og lyset var helt fantastisk. Bestemt noget jeg synes andre bør "vælge til" også. Det giver noget fornyet energi at komme ud og se noget og mærke naturen. Og ikke mindst se noget pænt. Også selv om pollen hærger luften lige nu. snøft snøft...


Skanderborg / dyrehave


Fra Skanderborg kørte vi videre til Ejer Bavnehøj. Og på toppen af Danmark mødte vi den smukkede solnedgang. Man kan virkelig se langt, og hele horisonten var helt brændende orange. Der var helt stille og langsomt blev det næsten mørkt. Og så trillede vi hjemad.

Kender du et sted i Danmark der har noget seværdigt over sig, eller hvor man får en speciel naturoplevelse, må du meget gerne tippe mig - evt. skrive det i kommentar feltet nedenunder dette blogindlæg.



Forleden spurgte jeg på instagram, andre kronikere om, hvilken for for motion de fortrækker og kan holde til. Og det svar, der gik mest igen, var VI GÅR TUR. Og gå-ture elsker jeg også. Jeg håber 2021 bliver et år, hvor jeg kommer til at gå mere, opleve mere i naturen. Og med hunden og familien ved min side.


Forleden var der en der spurgte mig hvor meget tid jeg brugte på instagram? Først blev jeg lidt irriteret for jeg synes det var sådan lidt noget jeg selv må bestemme og det kommer ingen andre ved. Men Instagram er blevet så meget mere end bare en platform med fotos. Jeg har fået nye venskaber og gang på gang får jeg gode snakke med folk, der skriver til mig, at de bliver inspireret over det jeg ligger op på instagram. Det at jeg viser man/jeg godt kan have en godt liv også med sygdom. Jeg prøver ikke at polere noget billede af mit liv. Men det er klart at folk ikke altid kan se, når jeg har det skidt. Det har heller alrig været meningen med min profil. Min insta er små glimt af mine lykkeligste stunder, oplevelser, krea og af og til kommer I også med mig, når jeg har det skidt. Det er en god blanding... Lige som dette indlæg.


Men nu ved du lidt om, hvad jeg går og roder med, mens vi venter... Dagene går og vi holder humøret oppe. Nogen vil sige, det var ikke meget jeg laver, andre vil kunne nikke genkendende til det. Gu' ved om jeg er ved at finde den ro, alle talte om, der jeg blev førtidspensionist.

Jeg føler ikke selv jeg har fundet roen endnu. Men det har skabt ro til at fordybe mig lidt mere.

Jeg tror der går meget tid før jeg sådan rigtig finder ro - det er stadig som om jeg tænker "lige om lidt skal jeg noget". Men det nye sort er at jeg skal ikke noget... jeg må noget (som en god veninde også siger) og deri er forskellen. Tak Anja og hele ambassadør holdet i Danmarks Patientforeningen for Hovedpineramte. I gør en forskel i min hverdag.


Lige til sidst - Jeg synes det har og er en gave at have min søn hjemme. Vi har grinet meget sammen det seneste år. Og det bliver helt sikkert alt for stille når "hverdagen" med skole melder sig igen. Jeg/vi har simpelthen pludselig en ung mand i huset. Der lige om lidt er færdig med folkeskolen - jeg håber de lige når at få afsluttet på en ordenlig måde. For de er gået glip af så meget, som vi andre fik i de sidste par år på skolen... så jeg kryder fingrene for at de snart må komme i skole igen.


og så en lille ting....

Jeg har genfundet mine mavemuskler også.... ved hjælp af lidt gymnastik, men det fortæller jeg om i et andet indlæg en dag. For der er stadig plads til forbedring på den front. smiler....men de er derinde, jeg havde bare glemt de var der.


HVAD GÅR DIN TID MED, MENS VI VENTER ?


Tak fordi I læste med

Kh Karen




72 views0 comments

Recent Posts

See All