top of page

VELKOMMEN TIL MIN BLOG

God læselyst til dig, jeg håber du bliver undeholdt og inspireret.

BLOG POST

Search

HJERNERYSTELSE & IDÉER TIL EFTERÅRSHYGGE

For to en halv uge siden slog jeg mit hoved. De siger at de fleste ulykker sker i hjemmet. Det er nok ikke helt løgn. Jeg skulle lige tømme skraldespanden, men noget faldt ud af den, og jeg ville lige hurtigt samle det op igen og så knalder jeg mit baghoved ind i køkkenbordkanten, da jeg rejser mig op. Hvor dumt er det lige... Jeg siger en helt masse grimme ord, meget hurtigt lige efter hinandnen og ømmer mig. Jeg må lige sætte mig ned på en stol. Og jeg tænker det er typisk mig - når jeg er træt, for så synes jeg, at jeg laver sådan nogle lidt fjollede ting. Men ØV mit hoved, har desværre fået mange bump med på vejen. Og det er aldrig ret godt, at slå sit hoved vel?



Nå, men jeg ømmer mig færdig. Har godt nok ondt i hovedet. Men det har jeg jo altid, så tænker ikke mere på det, sådan rigtig, ud over at jeg føler mig sløj og tænker bare - hov hvor er jeg træt.

Og næste dag er jeg sådan rigtig træt, og har kvalme. Jeg kan slet ikke have lyset, jeg kan ikke se på min mobil, når jeg scroller op og ned uden at få kvalme og jeg har svært ved at koncentrere mig om, at se TV - og ja, det smerter i mit hoved. Men hvilke smerter er hvad - Hortons hovedpine slører som regel alle andre smerter i min krop. Men jeg tænker alligevel, at jeg hellere må holde mig i ro. Jeg har jo adskillige hjernerystelser bag mig og piskesmæld.

Sådan går halv anden uge så. i ro på sofaen. Jeg er få gange ude og køre bil, og føler mig køresyg. Noget som jeg ikke sådan plejer at blive.


Hmm... Måske har jeg en hjernerystelse ? ...har jeg slået hovedet lidt mere end jeg lige regner med.



Mine fingre og tæer begynder at sove, mine ben og arme begynder at sove. Og det begynder at gøre ondt. På sådan en måde hvor, jeg tænker hmm... det her duer ikke. Det er som om alle skavanker jeg har haft tidligere i min krop gennem smerter big time. Fx en tidl. forstuvede håndbold fingre eller mine hælsporer. Jeg bliver helt frustreret

.... fik at jeg skrevet træt med træt på, smiler.

Hvad er nu det.? Nå men jeg smutter til kiropraktor. Og får nogle timer med lidt ro i hovedet bagefter behandlingen. Og næste dag er også nogenlunde, jeg er mega træt og har bare lyst til at sove......Men så kommer smerterne igen med 120 i timen. Det blev en lang weekend og i mandags tog jeg til læge, jeg var heldig at få en akut tid.



Jeg har ikke været hos denne læge før, men hun virker sød og grundig og kigger på mig og siger: "Jeg tager lige en beslutning og ringer til en neurolog - Jeg vil godt lige have dig tjekket".

Jeg gik ikke sådan helt i panik - jeg har ofte fået en MR scanning, men omvendt så er det ikke rart, når noget smerter og man ikke ved hvorfor - vel?


Tirsdag er jeg på Hjerne og Nerve Ambulatoriet på Kolding Sygehus. Bliver tjekket i alle ender og kanter af en endnu grundigere Neurolog, som kigger lidt på mig og ligger tingene sammen. Så kommer ordene. Nu må du ikke blive forskrækket men jeg sætter dig i en "kræft-pakke" og så kan du blive scannet i morgen. Men jeg tror ikke, der er noget. Men jeg havde nogle føleforstyelser, der ikke var sådan helt ens mv.. Og sådan en simpel ting som at tælle ned fra 100, er mega kompliceret for mig. Min trætte Hortons Hovedpine hjerne er belastet.


En kræft pakke - den sætning hænger i en bobbel, selv om jeg godt ved det er sådan det bare er, så jeg kan blive scannet. Men alligvel, så gyser det i mine tanker. Hvad nu hvis....


Onsdag fik jeg en MR scanning af min hjerne. Og så måtte jeg gå hjem og komme igen næste dag og få svaret. Når det er en kræft pakke, må man ikke få svar over telefonen. Hvilket jo egentlig også er forståeligt nok.



Mange tanker kan nå at gå gennem ens hoved på sådan et døgn. Specielt, når det smerter meget. Men heldigvis fik jeg at vide i torsdags at min hjerne er helt OK, der er ingen forandringer.

PYHHHH..... Mht til de sovende arme og ben - den fornemmelse er der stadig,, men er i bedring, men det er ikke væk mine fingerspidser og mit ene ben sover stadig on/off - men smerter ikke så meget mere. Og jeg er mere rolig nu. Men håber ikke, at det bare skal til at være sådan en permanent tilstand. Men jeg trække vejret lidt lettere nu. Sikke et effektivt Sygehus. Det gik hurtigt


Fredag skulle jeg have været til kiropraktor igen, men Emil og jeg havde ondt i halsen og var lidt for snottede til at jeg kunne tage afsted. Og efterårs snue er = corona test.

Så det blev til en 4. tur til Kolding i går fredag. Og efter at have fået en vatpind, probbet langt ned i halsen kunne vi køre hjem igen og slappe af.

I dag har vi fået svar - og heldigvis var svaret NEGATIV - så ingen corona til os heldigvis. Jeg har det stramt med Corona.


Nogen gange bliver det hele lidt for "spændende" - men nu har jeg da igen papirer på at min 48 årrige hjerne er fin. Men hvis der skal komme noget godt ud af dette, er det at jeg måske skal tænke på om jeg kan passe endnu bedre på min krop end jeg gør.


Men september har ikke kun været sygdom. Der har også været lyspunkter og hyggestunder. Jeg har lige et par hyggelige fif og idéer jeg godt vil dele med jer, som kan skabe hygge ude og indenfor.....Efteråret er kommet.


Ja, efteråret har bogstaveligt sparket døren ind her forleden aften. Fordøren sprang op med et brag og en vindstød smed, næsten som et konfettirør af efterårsblade 6 meter ind i huset og ind ad alle døre der stod åben ud til vores forgang. Manner jeg blev forskrækket og sikke et vindpust.

Men sådan er det jo med denne september - vi har haft det skønneste solskinsvejr og vi har haft noget regn og rusk, lige som det plejer at være for denne årstid.


IDE nr 1 ) Find nogle grene med skønne efterårs-farvede blade på. Der er så mange træer og buske lige nu, hvis grene er flotte at sætte i en vase. Måske også nogle grene med røde bær på - det kan man sagtens uden at det virker juleaftigt. Det er også fint at købe en buket og så kombinere buketten med nogle efterårs grene.



IDE nr. 2 ) Pynt op udenfor med lyng f.eks. Jeg tager hvert år lige sådan et kig og tjek på terrassen mellem de forskellige årstider. Får de visne sommerblomster væk og får lige strammet op og rettet ind efter sommeren og får det decor sat til side som ikke kan klare det lidt hårdere vejr. Nogle lanterne kan ikke klare så meget vand uden at blive rustne. Og nogle planter har brug for lidt mere læ og måske en lidt lunere væg at stå op ad. Jeg synes det er dejligt stadig at have en god bænk, hvor man lige kan sætte sig ud og nye de sidste lune solstråler på. Sammen med en kop med noget varmt i. Og der har været rig mulighed for lige at få de sidste D vitaminer med i September.



IDE nr. 3 ) Gåture i Skoven, der lige nu dufter helt fantastisk. Det er en win win, for når du så har gået og forbrændt lidt, må det være OK med varmt kakao og hjemmebagte boller bagefter. Skønt med frisk luft og røde kinder. Jeg tror aldrig jeg har sat så meget pris på naturen som i år pga corona tid.



IDE nr. 4 ) Gå på jagt efter nogle skønne kastanjer. Her kan ungerne være med. Jeg laver gerne nogle kranse med kastanjer. først prikker jeg hul i kastanjerne med en stoppenål, og så trækker jeg noget tykt ståltråd igennem kastanjerne bagefter og så samler det hele til en krans. Man kan evt. slynge lidt efeu rundt i kransen. Hvem elsker ikke også at lave kastanje dyr - det er et klassisk hit ved børnene. Kastanjerne er også flotte bare at have liggende i en skål og de er skønne at røre ved.



IDE nr 5 ) Hygge er vigtigt for mig, også fordi jeg tit er nød til at hvile mig. Vi har simpelthen en lækker trækasse i stuen med forskellige dejlige hyggetæpper og plaider i. Der er ikke noget bedre end at putte sig i sofaen med et tæppe, på en dag, hvor det er mørkt og gråt udenfor. Jeg er storforbruger af stearinlys i denne tid også.



Lige om lidt går vi ind i Oktober - måneden med Halloween. Enten elsker man halloween eller også så synes man det er skørt med den tradition fra USA. Jeg hører til det første. Jeg elsker Halloween og tænker, at jeg snart skal lave et blogindlæg om vores Halloween her hos hos. hvordan vi pynter mv. Allerede nu er der mange der har fine græskar til salg.


Jeg håber du kan bruge mine små idéer til inspiration hjemme hos dig. Så du også får et hyggeligt efterår. Jeg hjælper mig selv igennem denne mørke årstid, ved hjælp af at jeg gør lidt ud af mine omgivelser som I ser ovenfor. Hvis det er mørkt - så sørg for at få tændt noget lys både inde og ude. Lyskæder er ikke kun noget der hører til i julitiden. Træk naturen med ind og skab hygge og varme. Inden vi i tidernes morgen fik lys / EL gik man i seng, når det blev mørkt. Man sov mere om vinteren og fulgte naturens gang og rytme - jeg tænker der var noget godt i, at man i den mørke tid husker at det er OK at sove lidt mere og lade op.


Så med disse ord hyg Jer og sov godt. Og pas på jeres hoveder.


Karen


Et æble om dagen holder lægen væk

- hvis man kan ramme ham
















76 views0 comments

Recent Posts

See All
IMG_3928_edited_edited.jpg
Mit Atelier, 30 m2  der kun venter på je
Jeg elsker det grafiske det enkle og vil
18224961826243508.jpg
bottom of page