top of page

VELKOMMEN TIL MIN BLOG

God læselyst til dig, jeg håber du bliver undeholdt og inspireret.

BLOG POST

Search
Writer's pictureKaren Gravesen

SOMMER PÅ BLOGGEN

Kalenderen siger, at det er sommer, men vejret har ikke vist sig fra den bedste side. Regn, rusk og blæst. Ingen sådan rigtig lune aftener på terrassen - men jeg skynder mig at skrive endnu. for det må da komme på et tidspunkt. Og også gerne med flere sammenhængende lune dage. Dage hvor der kan dases i hængekøjen, dage hvor det er nødvendigt at tage solcreme på. Det glæder jeg mig til. Lige pt sidder jeg og sukker dybt, når jeg ser andre indtage poolen i Italien eller ja, bare et eller andet sted syd på. Vi har ingen planer lavet endnu. Men vi finder nok på noget. Sidste år var manden og jeg en uge i sommerhus, det var dejligt, men ikke en ret lang ferie... Så håber på lidt længere tid sammen i år.

Hvis I tænkte - har hun mon glemt bloggen? er svaret nej. Dog skal det lige siges, at jeg er blevet vild med at lave VLOGS på YouTube (video dagbøger). Jeg elsker at redigere/lave/formidle de små videoer. Men det betyder ikke. at bloggen her skal gå i glemmebogen. Der skal nok komme gang i den igen. For selv om alle siger til mig, at det er sten dødt at lave blogindlæg, ja så bestemmer jeg jo selv, om jeg synes jeg har noget på hjertet, som jeg synes kan være interessant for Jer. Og jeg ved, at nogle af jer følger med. Og har savnet bloggen.


Meget er sket siden januat, hvor jeg sidst skrev herinde. Min mor gik bort i begyndelsen af april, og udover. at det er svært at miste og savne, så er der også meget, at se til, når nogen går bort. Hvis du har prøvet det, ved du det. Og det kan været hårdt, at stå midt i en sorg og så skal tænke så praktisk om alt man skal i den forbindelse. Folk siger det tager et år med sorgbehandling. Jeg ved det ikke, jeg ved bare, at jeg savner min mor hver dag - savner vores små tlf opkald. Det lige at dele stort og småt - den del er svær at håndtere.... der er så meget jeg gerne ville fortælle hende nu...


Jeg ville fortælle hende, hvor glad jeg er for de ting jeg har arvet, og at det nok skal gå alt sammen. Jeg ville fortælle hvor god en mor hun har været for os - Jeg ville fortælle hende om blomsterne i haven - plukke buketter til hende. SLudre om alt og intet, for sådan var det - der var ikke altid sket meget vi kunne snakke om, men der var altid et eller andet vi kunne finde ud af at snakke om. dele... Og det savner jeg.

Savner det når der sker noget godtt og savner når jeg har ondt, og lige kunne bruge den opmuntring der altid var fra min mor - hun så lyst på alt. Og tænkte på andre før sig selv.

Jeg glemmer aldrig - og jeg tænker det bliver lettere med tiden, det håber jeg.

Jeg ved hun glædede sig til at Emil blev student - hun havde skrevet det ind i kalenderen, hvornår hun skulle have været med til fest. Det kommer hun så ikke nu, men hun ville have været stolt af ham. Og jeg ville ønske jeg lige kunne ringe hende op og sige, hvor godt det er gået for ham. Hvor stolt jeg/vi også er af Emil. Han har klaret de sidste tre år på Campus Vejle Sports College så flot. Og det er helt hans egen fortjeneste.. På lørdag fejrer vi ham med familien i et telt i haven.

Et telt på 40 km2 som lige kunne være på halvdelen at vores store terrasse. Dog har det lige måttet være pillet ned grundet storm - men det er et godt telt og det er indviet med studenter på studenterkørselsdagen. Som i øvrigt var en fantastisk super dejlig dag. Alle de smukke unge mennesker var så glade, da de kom, så det var en fornøjelse, at møde dem.

Siden begyndelsen af juni har jeg bøvlet med min ryg, den har drillet så meget, at jeg virkelig har kæmpet med mit humør omkring det. i dag har jeg været ved læge. Fået noget medicin, som forhåbentlig giver mig bedre smertedæknig. Og så har jeg en god kiropraktor. Aner ikke hvad jeg ellers skulle stille op.

Min Hortons hovedpine mv har ikke ændret sig - men jeg ved jo det er sådan det er for mig, så jeg finder en vej igennem det. Det skal jeg jo.

Der er tilgengæld ved at blive mindre af mig. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er begyndt på wegovy og på godt tre uger er der smuttet 5 kg. hvilket jeg er godt tilfreds med. jeg har ikke haft bivirkninger som jeg synes er noget yderligere, men føler bare glæde over at mit liv er på vej mod en sundere krop. Jeg håber jeg får lov at få en Gastric Sleeve, når jeg har tabt det jeg skal i forhold til operation. Men jeg ved endnu ikke om jeg får lov, har dog været til første besøg på Esbjerg sygehus omkring det, så håber....

Hvorfor nu fortælle om det? og her tænker jeg hvorfor ikke... alle har lov til at gøre. hvad de føler for i deres forløb. Men for mig er det ikke noget tabu. Det er privat, og jeg behøver ikke fortælle alt - men jeg vil gerne dele lidt ud og dele erfaringer med andre. Også selvom ikke to mennesker er ens, er det dejligt at spare med andre. Og jeg har fået utrolig meget positivt respons på mit valg og mine beslutninger. Dejligt at føle den opbakning. Og jeg glæder mig til at få det bedre.

Jeg har også haft spørgsål fra folk på instragram som lyder lidt krybtiske i forhold til hvorfor søren jeg har fået lov til at komme på wegovy... her har jeg bare besvaret at folk må selv gå til læge. Jeg ved jo jeg opfylder de krav der er, og skal egentlig ikke stå skoleret for nogen. kun min egen rygrad. Og jeg har virkelig strammet op. Dette skal lykkes og jeg er godt på vej. Det handler ikke om, at jeg hader min krop, men det handler om hvad ovevægten gør ved mit helbred.

Nok om det...

Uderummet - sommer eller ej, så har jeg dimset og stylet derude, og hver gang solen skinner, springer jeg der ud. Smider hynder ud og nyder det max. Jeg har købt lidt blomster til krukkerne hen ad vejen, fordi regnen har været hård ved planterne. Så jeg har skiftet lidt taktik og købt planter som ser ud til, at de kan klare regnen. Jeg har købt mange lavendler og pelagonier mv...

Jeg købte nogle brugte havemøbler billigt, malede dem og synes det var et fund til pengene. Elsker at kunne upcyle / genbruge noget, uden at det bliver noget skrammel. Der er bestemt flere år tilbage i havestolene. Bordet havde jeg og bænkene havde jeg også, jeg har bare malet dem sorte og så var de også som nye igen.

Jeg har også lavet mig et lille fransk inspirreret vintage morgenmads hjørne på terrassen. Jeg har plantet en vin, der er en lille pokal opsats, kongekrone, lysestage i messing som skaber stemning.

Hvad synes I - er det ikke fedt med lidt sydlandsk stemning i uderummet. . .

Jeg drømmer stadig om et orangeri. Og jeg skal nok få det en dag - men til da prøver jeg at skabe stemningen på en anden vis, som her med det lille cafébord og stole. Også nogle jeg har købt brugt over nettet. Utroligt hvad man kan købe til billige penge, på market place...Det behøver ikke være dyrt, at skabe rum og stemning i sin have. måske handler et mere om at finde sin stil. så får man ikke købt alt for meget som ikke spiller godt op mod hinanden indretningsmæssigt. Men i hvert tilfælde prøv at lav nogle små oaser, hvor man kan slå sig ned. Jeg elsker at nyde min iskaffe på terrassen om morgenen og har næsten siddet ude i regnvejret under parasollen nogen gange.... kender du typen der bare vil være ude.? Og ja så må jeg pakke mig ind i tæpper, men det er dejligt, at sidde og lytte til fuglene.

Inde i vores stue er der også sket lidt. Vi har fået et nyt sofabord - af den rustikke af slagsen. Jeg var igen heldig af købe det genbrugt. Og har virkelig ikke fortrudt - før havde vi et rundt egetræsbord og det var også fint, måske endda lidt mere let i udtrykket. men det er dejligt at have plads på bordet til at style på. Jeg vil jo gerne have mine coffetable books til at ligge fremme, mine buketer og så hyggenh der kommer med mine LED stearinlys. Her er der plads til det hele.

Det vi har nu er lavet af drivtømmer, det er ret massivt, og man flytter ikke lige så let med det. dog vil jeg sætte andre ben på, da jeg ikke er så vild med looket som ligner bordbukke. så tænker lidt på at sætte stål ben på i stil med de ben,der er på vores sofa fra IKEA.

Mit atelier ha fået en større indretnings omrokering.... alt har været flyttet rundt adskillige gange siden jeg sidst var på bloggen her. Hvis du vil se lidt nærmere på hvordan det ser ud nu, synes jeg du skal kiggen ind på min youtube kanal og se nogle af de mange Videoer/VLOGS jeg har lagt op der. du finder linket til min kanal på forsiden af mit website. Ellers kan du søge på Karen Gravesen på youtube og så skulle jeg gerne komme frem. Det er gratis at abonnere på min kanal og trykker du notifikationer til, får du også direkte besked om, når jeg har lagt en ny video op. Det vil hjælpe mig meget hvis du vil se med, subscribe, dele og kommentere - for ligesom på andre sociale medier kommer man ikke ret langt ud over stepperne, hvis ikke ens seere eller følgere er aktive og agerer lidt på ens kanal/profil.

Min youtube kanal kan indeholde alt fra det kreative, indretning, have og ellers alt hvad jeg oplever i min hverdag. Den er ærlig og I kommer med på godt og ondt... mest godt, for jeg har meget i ærmet jeg gerne vil dele med jer - og jeg er ret ny på youtube endnu... men hvert et kig fra jer, gør det sjovere for mig... skriv gerne til mig,omkring hvad I kunne tænke jer at se evt.

Min seneste VLOG blev taget specielt godt i mod...

Nå jeg vil slutte her for denne gang, men lover at der går ikke vil gå lige så lang tid igen, før der kommer mere her på siden.

Hvordan har I det i øvrigt med gæste blogs?? Kunne det være interessant at finde flere, der har lyst til at bidrage med nogle emner... lad mig høre hvad I tænker.


TIL VI SES IGEN, Pas godt på jer selv og god sommer

Kærlig hilsen

Karen Gravesen



57 views0 comments

Recent Posts

See All

Comentarios

No se pudieron cargar los comentarios
Parece que hubo un problema técnico. Intenta volver a conectarte o actualiza la página.
IMG_3928_edited_edited.jpg
Mit Atelier, 30 m2  der kun venter på je
Jeg elsker det grafiske det enkle og vil
18224961826243508.jpg
bottom of page