Det er rigtig længe siden jeg har skrevet et blogindlæg. Men jeg har holdt "sommerferie" og i stedet for at skrive, har bloggen fået en ansigtsløftning. Jeg håber du synes det er mere overskueligt, at finde rundt på sitet nu. Tilmed håber jeg, at du tænker, "her er også noget som er interessat for mig.. Jeg har skåret lidt ned på forskellige bannere og billeder på siderne. Derved har jeg også gjort det lidt lettere for mig selv. Et website der altid er up to date, kan godt være tidskrævende at passe. Nu synes jeg dog, at det bare spiller. I hvert tilfælde i forhold til mine skills inden for det, at bygge et website op. Støder I på noget, der ikke virker, tager jeg med kyshånd i mod et lille prik på skulderen, så jeg kan få det rettet.
Ja og som overskriften siger det, så er der kommet "Nye øjne" på. Dvs. jeg har endelig fået mig taget sammen til, at få briller igen, og denne gang hele to par briller, at skifte i mellem. Begge øjne er "lidt trætte" og alt var uskarpt for mig - og jeg har tilmed også bygningsfejl på begge øjne. Så det var virkelig på tide, at jeg fik klaret det med brillerne. Det er en dyr post. Jeg har glidende overgang i begge stel og alt hvad den ellers kan trække, for at gøre mit syn godt, men det er gode penge givet ud. Og nu er jeg heller ikke halvt blind aftenen timerne, når jeg kører bil.
Jeg fik en sms om, at brillerne lå klar til mig, lige da vi trillede over grænsen til Tyskland og var på vej på sommerferie, det var selvfølgelig lidt ærgelig de ikke kom med men., så jeg fik dem, da jeg kom hjem igen.
Ferie forresten, ja ...uh I var mange der fulgte med på vores sommerferie tur til Italien både på stories og i mit feed på instagram, plus opslag på facebook. Det var fedt, at I gad at se med.
Dolomitterne i Italien viste sig også, at være et pragtfuld sted, at rejse hen. Hvis man er til smuk og overdådig natur og høje bjerge. God mad og venlige mennesker. Hvis du elsker at tage fotos og hvis du vil stresse af. Det sidste er selvfølgelig meget op til den enkelte. Men vi er gode til at slappe af og nyde, når først vi kommer afsted.
Det var første ferie tur efter Corona, og jeg fandt ud af, at jeg helt havde glemt, hvor meget jeg elsker at rejse. For mens alt var lukket ned og tiden lige bagefter, var der bestemt ingen lyst til, at komme ud i verden, sådan havde jeg det. Nå ja, og så var der krigen, der brød ud (der må jeg indrømme, at voksne også godt kan blive bange)... Da var der bare, i det hele taget trygt og godt herhjemme i Lindved. Men vi skal også leve - Måske nød jeg derfor også denne tur ekstra meget, da vi så endelig kom afsted, fordi der trængte til at blive fyldt op med nyt i min hjerne. Fyldt op med positive ting, og det at være et sted, hvor viderne er meget store. Det kan noget at få swipet benene væk under een, fordi man ser noget, der er større end en selv, noget der tager pusten fra een. Føle sig lille der mellem bjergene og højderne. Og det må man sige vi fik rig mulighed for i Dolomitterne.
Corona tiden var i øvrigt en meget stille for mit vedkommende og det tog lang tid at komme igen og finde min sociale lyst til, at være sammen med mennesker igen. I italien bar mange stadig mundbind endnu i sommers, og folk var OK hensynstagende. Hvor i mod i Tyskland, skulle man lede længe efter en simpel ting som håndsprit på hotellerne. Anyway, vi kom hjem uden at være blevet smittet. Og jeg elsker stadig også Tyskland.
Nå men kufferten var blevet pakket til sommerferien. "Skal du have alt det med?" lød det fra min kære mand. "Ja, for Søren"... Man ved aldrig, om det er varmt eller koldt oppe i bjergene. Altså jeg har prøvet at stå i shorts og fryse i snevejret, hvor der var kommet tons af sne oppe på Grossglockner...
Men manden fik ret, pokkers, halvdelen af alt det tøj jeg havde slæbt med kom aldrig i brug. Manden måtte bakse med min kuffert ind og ud af bilen og ind og ud af hotellerne... Smiler, vi er stadig gift. Men jeg fik nogle grumme blikke undervejs.... Det forstår man jo ikke. De fleste kvinder ved, hvad jeg taler om. Jeg ved da aldrig, hvad jeg vil have på om et par dage, og slet ikke når vejret også er en faktor, man er nød til at regne med ind i hele regnestykket. Sådan er det - Men jeg er blevet lidt klogere, og pakker nok lidt mindre næste gang. Måske....
Har du været i Dolomitterne i Italien? Hvis ikke kan jeg varmt anbefale dig det. Det var mandens forslag at tage dertil. Og jeg sagde OK, men jeg ville bare gerne opleve noget på turen frem og tilbage. Den tid er forbi, hvor min krop kan sidde i en bil i sindsygt mange timer uden pauser. Så det vi gjorde, var at tage to overnatninger hver vej, hvilket gjorde, at vi så spændende ting også på "mellem-stationerne" - det gav følelsen af noget frihed også - frihed til spontant, at finde ud af om der var andet vi havde lyst til, at se på vejen ud og hjem.
Pænt ikk'? Jeg synes det var et helt magisk sted. Meget photo venligt - Rakotzbrücke, i Tyskland. Peter (min mand) havde forberedt sig godt på, hvor og hvad vi kunne opleve på turen. Og det var en god og kronikker venlig tur. Smæk fyldt med minder, der stadig popper op her godt 1 1/2 måned efter ferien. Så ved man, det har været en god tur.
Tyrol området er bare fantastisk smukt. Der er blomster på husene - man bliver mødt med venlighed - vejret var godt og meget varmt - naturen var storslået og vi nød hinandens selvskab. Så kan man vist ikke ønske sig mere vel? - på de næste fotos kan I se, hvad mine øjne faldt på... I Dolomitterne taler mange italiensk selvfølgelig, men en stor del er tysktalende også. Engelsk, går det lidt dårligere med. Men alle kan klare sig vil jeg sige...
Byen vi boede i og havde flest overnatninger i hedder San Vigilio di Marebbe. En super dejlig by og et roligt sted. Meget frodigt grønt, men jeg tænker der er gang i den til vinter, når skisæsonen går i gang. For første gang har vi haft booket hoteller, hvor der ikke altid var aircondition, men heldigvis var der lidt luft om natten, hvor vi havde mulighed for at lukke store døre op ud og det gik. Jeg kan i øvrigt med min astma og hovedpine meget bedre klare varmen sydpå, end hjemme i DK. + juli måned er nok den eneste måned om året hvor jeg føler bare lidt frirum med min Hortons Hovedpine - dvs jeg slap på ingen måder for at blive ramt af den i Italien - når vi kom op over de 1000 meter, kom presset i hovedet og jeg ku næsten heller ikke gå ti meter...
(Vi havde omkring 26 til 35 grader, hvor vi var. Kunne høre at længere nede i Italien på samme tid bøvlede de med 35-40 grader. pyhhh...)
- Det betød så også, at da vi var oppe på Seceda, som ligger 2500 meter over havet, kravlede jeg næsten. Kunne virkelig ikke få luft nok til at sætte det ene ben foran det andet. Men der var en glimrende café på toppen, hvor de lavede den bedste Cafe latte Macchiato, og med denne udsigt fløj tiden afsted, mens Peter var længere rundt på bjerget for at få hans foto i "kassen". Han tog i øvrigt et styrt deroppe, med tungt fotoudstyr og det hele, men heldigvis skete der ikke noget alvorligt. Jeg overvandt også min frygt for at køre med lift op. Jeg har højdeskræk. Men hvis ikke man presser sig selv lidt - flytter man sig heller ikke. Og alt gik godt.
I det hele taget spiser og drikker man godt i Italien, som mange af jer helt sikkert ved, men det lykkedes mig alligevel at smide et par kilo. Oddsene er gode, når man sover godt og nok og bevæger sig. Jeg fes jo rundt pga alt den kaffe...
Lago di Braies, var noget af det smukkeste jeg har set.. jeg vil ikke skrive så meget om det sted. Jeg vil blot sige, at kommer du til Dolomitterne, så skal du ikke snyde dig selv, for at se det skønne magiske sted. Ja det koster noget at komme til at parkere, hvilket går til, at vedligeholde stedet og for at skåne naturen, så der også er noget at se for vores efterkommere. Men det er det hele værd og det giver adgang til at køre derop... vær OBS på, at det kan stå lidt snirket på nettet omkring det, hvornår vejen er åben derop. Med en P billet er vejen åben. Ha' god tid - i det hele taget med kørsel og sådan - vi brugte nok en dag, pr. seværdighed. Måske vil andre kunne bruge mindre, men jeg er langsom, og jeg har en forstående mand, der hellere vil tage sig tid, og jeg så kan være med end ikke at være sammen. Ferie handler jo heller ikke om, at se mest, men at have tid til at være og suge indtryk til sig og finde ro og nyde. Jeg har så også haft tilsvarende tid hvor fotografen tog sig god til til at foto taget, så de var perfekte. Vi havde egentlig aftalt, at jeg også skulle lære noget mere om at fotorafere - men ærligt, jeg valgte det fra og så det hele uden et kamera - jeg havde ikke rigtig hoved og overskud til det. Men jeg ville godt kunne lære at tage "rigtige" pæne fotos og redigere råmateriale bagefter. Måske en dag.
Lago di Braies....
En meget koncentreret billist... i Italien.
Hjemme passede Emil og hans søde kæreste hus og Milo, Hund. Så det var også faren og morens første sommerferie tur, sådan helt uden børn (eller barn er det jo... det kan også noget for begge parter. Tænk at vi har så voksen en søn nu på 17+
Nå men inden det bliver en meget lang rejseblog, I kan sikkert godt fornemme min begejstring - så vil jeg også lige fortælle lidt om livet i Lindved, efter at ferien er slut og hverdagen har meldt sig. Nu siger kalenderen jo september. Vi har stadig lune solrige dage og de lover flere varme dage fremadrettet, skønt - med undtagelse af den ene dag, i sidste uge, hvor der virkelig var et uvejr henover Lindved. Flere kældre blev oversvømmet i Lindved og det var vandvittigt med sådan et skybrud. Vi havde torden, store hagl, blæst, og selv en kæmpe tudse kom kravlende i læ ind under mit atelier - i ly for de store hagl. (se evt. min REEL på instagram). Det var det man på godt jydsk kalder et lortevejr. Og jorden der ellers sukkede efter vand i haven, kunne slet ikke følge med til at trække den vandmængde der kom ned.
Nu er græsset grønt igen. Sensommeren viser sine spor og noget i haven begynder at skifte farve.
Om jeg er klar til efterår? Tja jeg kan li' alle årstider. Jeg kan også godt li', at hygge mig indenfor. og pynte med græskar udendøre på terrassen. Men Jeg er glad for lyset og jeg kan mærke jeg Jeg er dog ikke helt er klar til de mørke aftener, der allerede har været. Men det er jo ligger ligesom ude af mine hænder :-)
Vi har på ingen måder nået alt, det vi gerne ville nå af husprojekter. Men en ting skal vi nå - og det er at få rejst mit Shelter, som jeg vandt i dec. Vi er ved at få gravet lidt ud i en skråning, der hvor shelteret skal stå - men ting tager tid - jeg kan ikke grave og hverdagen er travl for min familie. Men vi skal nok få klaret opgaven og I skal nok få lov at se med. Jeg har flere der har spurgt til, hvorfor de ikke har set et færdigt resultat endnu. - det kommer.
I sidste blog kunne I se, at jeg også har lavet en ansigtsløftning i mit atelier. Det virker større nu, hvor jeg har nye reoler. Jeg glæder mig og er så taknemmelig over, at have mit eget sted, hver gang jeg er er i atelieret - at jeg har sådan et skønt sted/krearum/atelier betyder meget - så har jeg også noget at lave, selvom jeg er førtidspensionist. Jeg har også gang i et par malerier. Stille og roligt er jeg ved at finde tilbage - eller rettere finde min nye stil.
September byder også på smukt natur i Danmark. Vi har også kørt lidt ud i det blå, for at plukke lyng. Det var et smukt syn der ramte os og det kan få mig i så godt humør, lige at få en køretur ud i det blå. Lige at glemme hovedpinen for en stund. se selv med her.. Naturen behøver ikke noget filter.
Jeg ved mine følgere på instagram og jer der læser med her stadig er glade for, at se på helt almindelige fotos. Men insta gør det pt. svært, at komme ud med visninger til ret mange følgere. Jeg kan også godt lide at lave REELS, men fotoet kan stadig noget, hvis du spørger mig.
Jeg har revet mig selv i håret til tider over insta, men der er ikke meget, at gøre ved, at tingene er som de er. Jeg har tænkt mange gange, nu dropper jeg helt det medie... men det er også svært når nu man som jeg, er glad for at være social den vej også. Så jeg bliver og håber folk trods alt kommer forbi. Faktisk så regner jeg med både en giveaway til jer i september og jeg er også inviteret til et spændende event i Odense - som I kan høre mere om en anden god gang.
Jeg håber I vil kigge rundt på mit "nye website" og jeg håber jeres september må blive helt fantastisk og farverig og at sensommer solen vil skinne på jer.
Tak fordi du læste med
Kærlig hilsen
Karen
留言