VELKOMMEN TIL MIN BLOG

God læselyst til dig, jeg håber du bliver undeholdt og inspireret.

BLOG POST

Search

JEG HAVDE HÅBET PÅ EN FRISK START

Som overskrifter siger, så havde jeg håbet på en frisk og bekymringsfri begyndelse på året 2022.

Men vi havde dårligt fået fyret den sidste raket af før Corona sneg sig ind i vores hjem igen.

Jeg synes ellers, at vi som familie havde taget vores del af virus i slutningen af 2021. Emil havde lungebetændelse, vi hostede alle om kap i november og da vi kom til december mistede jeg stemmen og havde den mest forfærdelige hals og lunger i godt 14 dage, men blev hele vejen igenem PCR testet og var negativ. Ja, og så fik manden Corona lige op til jul. Så hans julemad smagte ikke helt af så meget. Men dengang gik Emil og jeg fri.

Den 29.12 blev jeg boosted med 3. stik. Og så blev jeg syg igen. feber og mega ondt i kroppen igen. Kramper og stivhed i hele min krop. Sådan reagerede jeg slet ikke på 1. og 2. stik. Men jeg har hørt mange have samme oplevelse som jeg, med det 3. stik. Tirsdag den 4. januar snupper vi en hjemmetest og den sagde positiv hos Emil og Jeg og Peter havde allerede en negativ test. Så afsted med mig onsdag, hvor PCR testen så bekræftigede det positive svar fra hjemmetesten -ÆV!!



POSITIV arrrgghh... nu havde jeg passet sådan på, også i forhold til, at jeg skal kunne besøge min mor som er syg. Og som er i risikogruppe. Tror seriøst kun, at jeg var ude af døren en gang og hele december - for var jeg jo hjemme pga. sygdom. Men vi kiggede på hinanden herhjemme og sagde en vigtig ting til hinanden. "DER ER IKKE AFSENDER PÅ COVID HER" vi vidste ikke hvor vi var blevet smittet og af hvem og ingen skulle føle skyld og dårlig samvittighed, for alle i hjemmet har passet på. Også de der kommer her, ikke mindst.

Men derfor må man jo godt ærgre sig alligevel. Og jeg blev faktisk et kort øjeblik ked af det. Ikke fordi jeg blev bange for covid, men fordi nu skulle der igen igen være forhindringer i, at jeg kunne besøge og hjælpe min mor. Og jo selvfølgelig vidste jeg heller ikke, på det tidspunkt, om min astma ville bryde sig om corona. Jeg var jo dårligt ovre den virus jeg lige havde haft og fået penicilin for da jeg lå med 40 i feber.

Nå men nu var jeg og Emil altså smittet, og så måtte vi tage de forholdsregler der var/er. Jeg må sige det er godt, at vi herhjemme er gode til, at holde hinanden ud og af hinanden. Vi har også plads nok til, at vi ikke behøver sidde ovenpå lårene af hinanden.


Milo og jeg putter på sofaen


Jeg fik vildt mange søde beskeder på både facebook og især på instagram. Da jeg skrev at nu var jeg også ramt. Og tak for det, de sociale medier er ikke bare et overfladisk netværk. Ikke i dette tilfælde. Pludselig kunne jeg så også fornemme, at rigtig mange andre hjem i mit netværk også var eller havde været smittet for nylig. De sidste dage synes jeg endda det går rigtig stærkt med smitten... Efterhånden er det alle, der er berørt. Men der udveksles erfaringer og der stilles relevante spørgsmål til, hvordan jeg havde og oplevedede covid smitten. Hvilket jeg gerne beskriver. Det er jo ikke mandeinfluenza, som vi jo godt ved hvad er ....fnis....


Jeg skulle måske skrive oplever - for smitten er desværre ikke helt i datid hos mig endnu. Men jeg oplevede den ikke så slem, som den undskyld mig "satans virus" jeg havde lige inden i dec. Jeg har da aldrig haft så slem en følelse af smerter og pigtråd i halsen som da. Og sådan er covid ikke for mig. Men synes mest af alt det føltes som om, at det var efterveerne af fåregående virus der drillede mig og ikke covid. Men altså når sygdom flyder sådan sammen, så må jeg bare sige det var/er ikke sjovt. Og kroppen har helt sikkert været på overarbejde på mange områder. Så hvad der har været det ene og hvad der har været det andet, er svært at sige. Hovedpinerne har der været mange af og der har været fuld skræld på dem i styrke. Hver gang jeg hostede kom trykket op i hovedet og triggede mine typer hovedpiner. Jeg har en tendens til at glemme lidt, men det var slemt.

Men hvis jeg skal sige noget positivt synes jeg, at det vendte i onsdag i sidste uge. Det var faktisk den dato mit 3. boost stik skulle virke fra, så måske jeg har fået lidt hjælp derfra. Det ved jeg ikke. Men hen over denne weekend, kan jeg mærketben bedring i kroppen.

IKKE i lungerne men ellers. Ja, mine kroniske ting er ikke forsvundet....og det kan blive lidt svært at skelne mellem hvad er symptomer og hvad var der i forvejen.


De andre er alle friske og er henholdsvis på arbejde og i skole. Og min hjemmetest siger også negativ nu. Men jeg holder mig hjemme lidt endnu. Jeg er helt vildt træt endnu. Men altså energien skal nok vende tilbage, mon ikke.



Selv om jeg ikke synes, der er så meget fedt over selvisolation, så må jeg altså sige, at det kan være utroligt hygsomt også. Her er der blevet spillet spil og jeg har været lidt kreativ også i små mængder. Jeg fik leget lidt med selvhærdende ler. Og jeg har nydt at være omkring de unge mennesker. (Emil og hans kæreste Dina, som blev "fanget" lidt i vores virus" og var her nogle dage i isolation med os.)

Men nu trænger jeg altså til, at være social igen. Instagram og facebook, Netflix og Viaplay kan noget i en periode, men så er det altså heller ikke nok. Savner nyt til min hjerne og nye udforninger.



På et tidspunkt under covid - her skriver jeg på insta, at jeg savner og plejer at fylde hele huset med friske tulipaner og andre blomster lige efter nytår. Ud med julepynt og ind med det friske og begyndelsen på noget nyt. Men altså jeg kunne jo ikke komme ud. Jo jo vi kunne jo få vores indkøb/varer gennem Nemlig.com, men tulipanerne var pænt dyre og så desparat var jeg altså heller ikke efter friske blomster. Jeg tog i stedet for nogle forsythia grene ind fra haven. Nogle gange må man bare være kreativ.



Men det rørte mig lidt da en dame skrev til mig: "hvorfor er der ikke en veninde eller en nabo, der lige stiller en buket ved din fordør" - Det var der så ikke lige. Og nej jeg skriver det ikke for at få medlidenhed. Mere for at erindre mig selv om, at jeg skal ud og socialicere mig selv igen. Når man som kronikker er så lidt ude, så dør venskaber desværre og aktiviteter og events bliver der ofte længere og længere imellem og Corona tiden, har bestemt ikke gjort noget godt i den retning. Jeg synes til tider, jeg har følt mig ensom. Og det ved jeg mange andre også har, fordi, det har de skrevet til mig. Mange ved jo jeg har hovedpiner mv. Så derfor har jeg et netværk af ligesindede som kan relatere. Og i denne tid har alle holdt sig for sig selv og det er forståeligt... det skal ingen få dårlig samvittighed over.

Jeg føler mig ikke ensom som sådan, for jeg har jo min familier Men de har jo deres gang uden for hjemmet og bliver fyldt op med nye indput udefra. Det gør man bare ikke, når man står uden for arbejdsmarkedet. Der skal i hvert tilfælde kæmpes lidt mere for det.

Og det har jeg tænkt mig at gøre. Det er et af mine "fortsæt" efter covid.


Faktisk har jeg allerede et event at se frem til i Horsens - Det er sådan et Girsl night out, med mode, hudpleje mv. i en butik i Horsens - og det glæder jeg mig til. (jeg har i hvert tilfælde ansøgt om, at komme med). Her vil jeg helt sikkert møde flere af de søde kvinder jeg "kender" gennem instagram. Det bliver fedt at møde nogen i den virkelige verden.

Synes virkelig instagram bygger broer mellem mennesker -

Måske har du det ikke på samme måde med de sociale medier, men for mig virker det. Og gamle venskaber skal selvfølgelig også plejes - det er jo gensidigt. Af og til opdager man bare, at man kan stå et nyt sted i forhold til, der hvor man slap. . . Giver det mening? Men jeg skal gøre mit.


Nå men sådan her begyndte mit 2022 - ikke lige som jeg havde regnet med. Men det kan stadig blive et godt år. Det bliver et år, hvor jeg om lidt runder et skarpt hjørne aldersmæssigt....

Men jeg har besluttet at 50 er det nye sort.



Tak fordi du læste med på mit covid indlæg. Pas fortsat på hinanden og jeg lover det næste indslag ikke kommer til at handle om sygdom. Og forhåbentlig slet ikke om corona. Jeg begynder at tænke på forår inde i mit hoved. Jeg kan næsten ikke vente til det pipler op med forår i haven.. Og til vi igen skal mærke varme solstråler på vores kinder. Jeg glæder mig til, at vi får bygget mit shelter som jeg vandt. GLæder mig til at indrette og lave et hyggeligt uderum i den forbindelse.

Der er meget at se frem til.


God januar til Jer

Kærlig hilsen

Karen









57 views0 comments

Recent Posts

See All

BLOG

17899900643261486_edited_edited_edited_e