top of page

VELKOMMEN TIL MIN BLOG

God læselyst til dig, jeg håber du bliver undeholdt og inspireret.

BLOG POST

Search
Writer's pictureKaren Gravesen

JEG FIK EN GOD IDÉ, TROEDE JEG. . .

Så har vi taget hul på en ny måned. En sommer måned, som forhåbentlig bliver dejlig varm og solrig. Juni bød på mange skønne lune dage. Og jeg håber juli bliver endnu bedre. Som min nabo siger, "Det er kun en god sommer, hvis græsplænen er sveden af". Jeg håber han får ret.

Vi har nemlig ikke rigtig nogle sommerferie planer (endnu). Men der er nu også noget dejligt over, at kunne være spontane og komme ud og se og opleve, når vi vil, har lyst og energi. Kunne bare godt have brugt 14 dage ved vesterhavet i første klitrække, men det bliver ikke i år, for vi var for sent ude. Og vi har egentlig heller ikke lyst til, at betale overpriser på et sommerhus/eller et træskur.



Manden foreslog at vi kunne tage på camping. Og et stykke hen ad vejen kunne jeg sagtens følge ham, lige indtil det går op for mig og min komfortable 49 årige krop, at man ikke sådan helt har ens eget bad og toilet indenfor en radius af 10 skridt. Kald mig bare luksus-diva, men jeg er ikke helt med på idéen om camping. Jeg kan lige se mig storme gennem campingpladsen med morgenhår og mascara ned til knæene, plus det løse... Ej jeg tror jeg stopper der - It ain't gonna happen. Og inden du nu sidder og tænker, hvorfor skulle jeg løbe, ja så er jeg en af dem der bar'sens skal tisse ASAP når jeg slår øjnene op om morgenen. Og så lukker jeg den der : - )

Eller i hvert tilfælde så ikke på en campingplads. Faktisk tror jeg mere, jeg er til sådan helt ud i ødemarken, hvorfor ved jeg ikke, jeg er jo ikke menneskesky. Kun lidt Diva, smiler... Men jeg har det sådan lidt, at skal det være, så skal det være helt back to nature.

Nu må vi se, en ting er jeg sikker på, vi finder altid på noget, og vi keder os aldrig. Om ikke andet så må vi have fat i en pool til haven, det har jeg et ønske om. Så må vi se om det bliver costa del baghave, eller hvor sommerferien går hen til. Jeg fornemmer, mange sidder og har samme tanker og ikke rigtig har nogle planer i år. Måske har du lyst til at dele dine ferie planer og inspirere som kommentar herunder til min blog.


Foto: Karen Gravesen / taget ved Børsmose Camping

Mit første stik

Hvad er ellers nyt, jo jeg har fået mit første vaccine stik, og om 12 dage napper stik nr. 2.

Jeg håber mit 2. stik vil gå ligeså gnidningsfrit som det første. Jeg havde en dag med en total død venstre arm - altså dagen lige efter, at jeg blev stukket. Men på 3. dagen var alt godt igen. OK jeg havde lidt underlige hovedpiner mv., men de andre bivirkninger bliver godt camoufleret af de kroniske ting jeg fejler, så jeg gav det ikke nogen betydning.

Jeg snuppede lige et astma anfald/hortons anfald lige inden det første stik. Nogen gange udløser alt for meget spænding disse anfald. Men ja... det gik. Og hvor er det da dejligt, at verden er lukket lidt op igen. Jeg vil aldrig savne mundbind, just saying. Vi har også haft familie besøg fra Tyskland. Min Svigerfar har været heroppe en uge. Og kunne dermed være med til at fejre at Emil er færdig med folkeskolen og vi har været til dimmisionsfest på skolen. Efter sommerferien kan et nyt kapitel begynde på sportcollege / Campus Vejle. Det ved jeg der er en der glæder sig til.



Nå men som overskriften siger det, så fik jeg en spontan god idé.

Jeg læser altid mange boligmagasiner, blade og ser andre blogs og boligprogrammer på TV. For inspiration og for at følge lidt med i, hvad der er oppe i tiden mht bolig trends.

Og jeg har stødt på mange skønne og flotte hjem med de fineste malede vægge. Blå, lyseblå vægge. Og jeg synes virkelig det ser pænt ud hos andre. Og så tænke jeg, Vi skal også have en lyseblå væg. Så ja, der var ikke langt fra tanke til handling. Jeg synes egentlig også min lyseblå væg blev flot. Men jeg kan bare ikke forenes med den alligevel. Den giver mig helt uro i kroppen og jeg synes, at den hos os, skaber sådan en "kulde" stemning. Den reflekterer et blåt skær, som jeg ikke bryder mig om. Så det bliver altså en ommer. Men hvis ikke jeg havde prøvet det af, så ville jeg have gået og vendt og drejet, om det ville se godt ud med sådan en væg. Nu er det afprøvet... og jeg siger pyt, det var hårdt arbejde for mig (som koster på hovedpine-fronten mv) Og det tager laaaaang tid for mig at male lidt. Og komme ovenpå igen, men nogen gange skal ting bare prøves af i praksis, for at man kan se om det dur...

Det er ikke altid mode trends holder i alles hjem. Jeg er nok bare for glad for hvide, sorte og naturfarver - til at kunne give plads til farver på store flader. I hvert tilfælde lige til jeg helt sikkert får en ny idé igen engang, smiler...

Det er så vigtigt for mig, at mit hjem giver mig ro. Det går bare ikke, at der er noget der "larmer" omkring mig. Men ja, jeg synes det så pænt ud hos andre. Og isoleret set bare på den ene væg, er det også OK, men som helhed, hænger det ikke sammen med resten af vores hjem. Gad vide om det kun er mig der er lidt små skør på den front, eller om I andre også bare må have jeres idéer afprøvet med det samme og helst i går.

indeholder reklame (reoler fra Aage Bruun & Søn.


Reolerne som du kan se på fotoet er jeg til gengæld så glade for, at jeg har indgået et samarbejde med Aage Bruun & Søn, som fremstiller de fineste reoler. De har netop sendt mig to nye reoler - og jeg skal i gang med, at opgradere mit atelier. Så i mit næste blogindlæg tager jeg jer med, så I kan se den process og styling. Håber I har lyst til at kigge med.


I det hele taget, så er min yndlings bekræftigelse og det jeg slapper lidt af med for tiden, stadig at dimse lidt rundt.. Jeg har ikke fundet specielt meget ro, efter jeg har fået pension. Men jeg øver mig stadig. Og det er åbenbart ikke noget jeg er god til. Men I andre ved nok også godt, at det som I laver og de ting I skal - Ja det skal jeg jo også - men med "handicap" og det er hårdt.

Så jeg prøver at finde på noget, når hovedet ikke er helt tosset til med smerter, som gør mig glad. Men det er selvfølgelig svært at finde overskud, når man også har helt almindelige hverdags ting, at tage sig til også.

Jeg rydder op, styler, sorterer - flytter rundt. Og min familie elsker at de aldrig kan finde tingene hvor de engang var (he he)...

Der er noget tilfredsstillende i at få selv små projekter ført i mål. Og det er jeg blevet bedre til. i stedet for kun at nå overflader tilfældigt.


Nå men dette var ikke et særligt langt blogindlæg, jeg ville blot stikke hovedet ind og skrive lidt om, hvad jeg går og laver for tiden.


Vi ses i mit Atelier i næste blogindlæg

God juli og god sommer til Jer.


Venlig hilsen

Karen
















42 views0 comments

Recent Posts

See All

Comments

Couldn’t Load Comments
It looks like there was a technical problem. Try reconnecting or refreshing the page.
IMG_3928_edited_edited.jpg
Mit Atelier, 30 m2  der kun venter på je
Jeg elsker det grafiske det enkle og vil
18224961826243508.jpg
bottom of page