top of page

VELKOMMEN TIL MIN BLOG

God læselyst til dig, jeg håber du bliver undeholdt og inspireret.

BLOG POST

Search

ENDELIG FANDT JEG EN LØSNING

GALLERI- & REOLVÆG

Folk der følger mig på min Instagram profil - @karengravesendk , ved at jeg elsker at flytte rundt med møblerne i vores hjem. Faktisk står tingene sjællent det samme sted ret længe. Men jeg synes forandring fryder. Jeg bliver aldrig træt af, at indrette og dekorere. Det er vigtigt at vores hjem afspejler os - det må ikke blive et showroom. Jeg vil virkelig gerne have, at når man besøger os, så kan man genkende os i vores bolig, vores hjem. Smiler og når det er sagt, så er det mig der bestemmer, når det kommer til indretning, men sig det ikke til min mand :-)

Der er gået alt for lang tid, siden jeg sidst har skrevet en blog til Jer. Men jeg skulle lige gøre lidt op med mig selv, hvordan og i hvilken form, jeg ville have min blog til at køre. Mange siger de synes tiden er forbi, med det at have en blog. Og det kan da godt være de har ret. Men jeg har også mange, der fortæller mig, at de synes jeg skal fortsætte - og ja, de siger tilmed, at de godt kan li' min bolig stil. Det glæder mig meget. Så jeg fortsætter med bloggen her, og følger min mavefornemmelse. Fårhåbentlig kommer jeg også til, at fange de emner I finder interessante at læse om - og bliver inspireret af. Noget helt andet er også, at mange instagram profiler mister pludselig deres profiler og så står de der, med håret i postkassen. 100'vis af timer og billeder, og tonsvis af arbejde er gået tabt. Så jeg bliver ved og tænker det er godt, at spille på flere heste. På min blog, mit website kan jeg også lave brugerfladen, lige som jeg ønsker det. Det giver mig lidt flere muligheder og frihed til, at formidle det jeg gerne vil. Det er ligesom i mine hænder, at gøre det interessant og jeg vil gøre mig umage. Men min instagram profil vil stadig forblive og jeg elsker at poste fotos af mit hjem. Jeg overvejer også om jeg skal have gæste bloggere forbi min profil.

Reklame (Aage Bruun, reoler)

Nå men meget er sket, siden jeg sidst skrev. Mine reoler som ses på billedet her, har holdt flyttedag 117 gange. Det store spørsmål var: Skulle de stå på sokler. skulle de stå under det ene vindue i den ene ende af stuen eller den anden ende af stuen. Skulle galleri væggen gå fra loft til gulv. De kunne også være i alrummet og mulighederne var uendelige. Og sådan er det med de reoler de sætter gang i alle mulige idéløsninger. De er så skønne og de er super nemme at style på. Anyway, jeg endte med, at vælge denne løsning og den giver mig ro i mit hoved. Så ved jeg den er i vinkel.

I tog også rigtig godt i mod denne løsning. Dette billede fik en rigtig god modtagelse på instagram og er nok et af mine mest sete og likede fotos. Tidligere hængte der to reoler med luft imellem. Nu hænger der 3 og de sidder tæt sommen. Det er mit bedste bud på en løsning hos os.

En følger skrev til mig, "hmm det er pænt, men jeg ville nok hænge billederne i symatri over reolen." og ja, jeg kan kun give hende ret. Men vi har en brængeovn i hjørnet og den må vi ikke komme for tæt på med reolerne. Så dette var sådan jeg kunne få det til at gå op.

Hvis du var en flue på min væg, kunne du have underholdt dig med, at se mig flytte rundt og rundt på de billeder. Jeg ved godt, at jeg nok er lidt en perfektionist, men det er bare så vigtigt, at det mine øjne skal se på, når jeg sidder i vores sofa og skal slappe af, også er det der giver mig ro og ikke irriterer mig. Jeg er så glad for resultatet. Men var også ved at køre lidt surt i det. Men det hang nok også sammen med mangel på energi pga sygdom. Men pludselig fandt jeg løsningen og både reoler og gallerivæg spiller sammen nu. Synes jeg i hvert tilfælde.

Hvad har jeg lært? Jo jeg har lært, at det er vigtigt, at jeg ikke giver op, men bliver ved indtil jeg er tilfreds. Og så er jeg nu en ørn til, at bore huller sætte rawplugs i og skrue skruer i væggen. Det er der altså heller ikke mange ben i. Jeg mangler kun at lukke alle hullerne smiler.....

TIPS til gallerivæg!

- Læg evt. billederne op på gulvet - så kan du danne dig et lille overblik over, hvordan de ser ud sammen.

- Overvej lidt om, hvilke farver du godt kan li' at se på.

- Prøv at mixe forskellige rammer sammen.

- Husk at du altid løbende kan skifte billederne/posters ud.

- Prøv at tænke lige linier ind (en lige kant evt foroven eller forneden. Måske en usynlig ramme om alle billederne således at alt danner en firkant.

- Gi' lidt slip på symatrien. Eller lav det stramt efter linierne. Tilfældigt/men alligevel ikke...

- Pinterest platformen er din ven, hvis du søger inspiration.

- Hæng ikke billederne på selve rammen, med tiden buer rammen som regel.

- Jeg har brugt ståltråd til at hænge op i. har tidl. brugt snor, hvilket resulterede i, glaskår da et stort billede faldt ned. av av... det bliver for dyrt.

- Gå på opdagelse i genbrugs butikker, der finder du mange rammer til billige penge.

- Der er næsten altid en rabatkode eller udsalg hos et af de mange posterstores på nettet.

- Synes du opgaven er for svær, så findes der mange webshops, med færdige pakkeløsninger på billedevægge. Det kan være en god begyndelse.

- Går det ikke op, når du sætter dine rammer op - så gør som jeg - jeg har hængt et bundt med eucalyptus på væggen. Det giver personlighed, og giver en skøn duft fra sig i stuen og så er der ikke et gabende tomt hul på væggen. - Det kunne også være en anden ting du brugte som "fyld", en buket fjer, tørrede blomster - jeg har haft tørrede lavendler fra haven, til at hænge på væggen også, og det var også et hit.


Skriv endelig til mig, hvis I skulle have nogle spørgsmål til min væg - eller hvis I mangler inspiration til jeres egen væg. Måske har jeg en idé.

Er det nemt at hænge reolerne op?

- Og kan de bære vægten af bøger...

Svaret er ja og ja. Jeg er kronikker og har skavanker alle steder. Og jeg har selv hængt reolerne op i denne omgang. Der sættes et beslag på vægen og så hænger du reolerne derpå - med mindre de skal stå på en sokkel.

Om de kan bære meget vægt? Altså vores væg er en kombineret mursten, sandsten og gips væg. (huset er fra 1927) Og ja jeg synes det holder. nu har reolerne hængt næsten i 8 år på den væg og der er stor vægt på med alle bøgerne i reolen. Jeg tør dog ikke lægge vægt på og støtte mig op/hænge på reolerne... smiler, har nu heller ikke det store behov for det.

Har du gipsvægge og er bange for, de vil falde ned, så findes der specielle rawplugs til gipsvægge, som du kan bruge i stedet for de, der følger med ophængs-pakken. Det har vi brugt i mit Atelier, hvor jeg også har Aage Bruun reoler - de er i ubehandlet fyr, men hedder også kvadrat og er 70x70 cm.

Jeg fylder ikke noget i alle rummene i reolen. Det gør jeg ikke fordi væggen er "fylder" meget i forvejen fra loft til gulv. Så jeg forsøger at bibeholde noget lethed. Og så finder de ting frem som jeg holder mest af og har lyst til at kigge på.


Planter // Jeg elsker at indrette med planter. Helst grønne planter, men det er ikke et krav. Jeg er vild med helt alm urtepotter. Om jeg har grønne fingre ved jeg ikke, men planterne finder mere og mere vej ind i vores hjem. Lige i tiden ynder jeg også gerne, at sætte grene i vand og få dem til at springe ud. Tænker der er mange, der sukker efter, at det bliver forår. Og ligesom jeg forsøger, at få så meget natur og forår indenfor i vores boliger som muligt. Men foråret er på vej, jeg hørte forleden morgen kl 5, hvordan fuglene sang i haven. Det var den skønneste lyd.

Har du fået lyst til at lave en reol / gallerivæg? Jeg håber du måske har fået blod på tanden for, at gå i gang med dit projekt. For selv om det har bøvlet lidt for mig - ikke mindst blive enig med mig selv om, hvordan det skulle se ud - så er det hele besværet værd.


God aften

Karen


Forskellige billeder (in the making) og fra tidl.















82 views0 comments

Recent Posts

See All

Comments


IMG_3928_edited_edited.jpg
Mit Atelier, 30 m2  der kun venter på je
Jeg elsker det grafiske det enkle og vil
18224961826243508.jpg
bottom of page