top of page

VELKOMMEN TIL MIN BLOG

God læselyst til dig, jeg håber du bliver undeholdt og inspireret.

BLOG POST

Search

DET BLIVER SÅ GODT

Updated: Jul 14, 2022

Da jeg gik i seng sent fredag aften i sidste uge, fik jeg en idé. Det gør jeg ret tit - altså får idéer lige inden jeg skal sove. Måske tænker jeg bare bedst på dette tidspunkt. Jeg er en natteravn (jeg er en day-dreamer and a night-thinker) og har virkelig svært ved at komme i min seng i ordentlig tid. Måske fordi min hjerne tromler afsted med tanker om alle mulige projekter. Nå men den aften så jeg nogle reoler på Facebook Marketplace. Nogle sorte pulverlakerede stål reoler. Reoler jeg godt kunne tænke mig, at have i mit atelier. Men da jeg kom igennem til ham, der havde dem til salg (billigt) var de desværre allerede solgt. Det går stærkt på nettet, hvis der er "gode fund" til salg. Men så blev google min ven, for jeg søgte på sorte reoler og wupti, kunne jeg se, at de reoler jeg havde udset mig, kunne købes i billigt i et byggemarked. Så her slog jeg til. Når hver hylde kan bære 175 kg, så må det være nok til, at de også kan bære de ting jeg har i mit atelier,

mon ikke. .

Jeg var alene hjemme i den forgående weekend. Peter var på tur med hans gamle kammerater fra Give og Emil var i Hamborg og Berlin på ferie. Lørdag middag tog jeg i byggemarkedet og fandt hurtigt reolerne. Uh meget tunge reoler, når man ingen muskler har. Men med hjem kom de i Fiestaen og ind kom de, i mit atelier.



Nå men jeg ryder gulvet - pakker den ene reol ud af kassen. Her sidder jeg nu klar på gulvet med en gummihammer og skruetrækker. En danskvand og en pose med tyrkisk peber bolcher. Hunden sidder ved siden af mig og kigger på mig med et blik, der siger, gad vide hvad hun har gang i. Jeg råber "Google, play something from the 80's" og så siger google, Here's a playlist called "this is the 80´s". Så med god musik i ørene, begynder jeg at kigge på brugsanvisningen.

"Læs hele brugsanvisningen" står der - jo jo jeg skal nok, for man skal tælle alle dele og sikre sig, at alle dele er der ellers kan man ikke få refunderet noget, hvis først man er begyndt at samle reolen.

Alt er som det skal være. Så kigger jeg på billede 1 ud af de 3, der er der. Og lige der kan jeg så godt se, at man skal gætte sig til hvordan og hvorledes de reoler skal samles. Tegningerne er sådan bare markeret med bogstaver - et bogstav = 1 type del.

Reolen skal samles uden brug af skruer men kun ved hjælp af en gummihammer. Fint tænker jeg, men aligevel - jeg havde læst udenpå kassen, at man kunne samle en reol på en 1/2 time.... det Kniber altså med sådan en mangelfuld brugsanvisning.



Første reol tager mig næsten to timer at samle, det bøvlede for mig. Men den sidste tog en halv time som lovet. Men nu står de der, og virker stabile nok og der var ingen dele til overs, der jeg var færdig. Jeg er bare glad for, at jeg engang tidl. har prøvet at samle en sådan lign reol, ellers havde det været lidt svært. Men altså hvis jeg selv må sige det, så er jeg altså lidt af en handy woman. Men nok også fordi jeg bliver stædig og siger, hvor svært kan det være, det er bare en reol. Men noget andet - jeg var ret smadret i kroppen søndag. Sådan der det når man er kronikker, så kan sådan noget fysisk arbejde godt kræve et par dage i ro efterfølgende. Men det var dejligt at "skabe" noget og kunne se resultatet. Og jeg elsker at bygge. (det gør mit hoved og hovedpinerne dog ikke)

Nu sidder der måske nok et par stykker af Jer og tænker arhhh OK så svært var det nok heller ikke. Men jo når man ikke kan se hvordan ting skal vende eller om hvordan de små dimser skulle drejes eller ikke drejes/bukkes, ja så er det svært nok. Sjovt man sparer på bruganvisningerne i stedet for at gøre dem lidt mere informative.


Men ja, de blev samlet og jeg synes det blev et godt resultat. Jeg er ret glad for den sorte matte farve stellet har og hylderne er også OK.


I dag onsdag har jeg så købt to reoler mere og de er samlet også. Mdf pladerne lugter dog lidt af fisk - men det kan jeg læse mig til, at det er den lim, der er i MDF pladerne, der godt kan lugte i begyndelsen. Håber at vedkommende, der skrev det i en gruppe har ret. Jeg lufter i hvert tilfælde godt ud i atelieret og der er altid en godt luft udskiftning og ventilation i mit atelier. for når solen skinner så pustes der luft ind, fordi jeg har sådan et fancy sol energi anlæg på taget.


Så nu har jeg 4 reoler samlet og som er på plads. Jeg har to reoler fra Aage Bruun også - så nu er rammerne der for, at jeg kan få lavet mig en god indretning og holde god orden i mine krea ting til stede og tilmed have et godt organiseret kontor miljø.

Men altså jeg har lige et sorterings projekt foran mig også - for ingen grund til at gemme alle gamle paprier mv. der har håbet sig op gennem tiden. Det har været et projekt jeg har udskudt længe. Ikke fordi jeg ikke har haft lyst til det, men min energi har været ikke eksisterende hele vinteren og foråret pga. hovedpinerne og ondt i kroppen. Jeg synes heller ikke sådan noget papirnusseri er sådan vildt ophidsende meeen....

Og NEJ det er bestemt ikke fordi der er sket noget på hovedpine fronten. Alt er som det plejer at være. Men jeg har besluttet mig for, at lave lidt ad gangen, og så glæde mig over det, jeg får lavet og glædennved at alt bliver organiseret og pænt - nemt at holde orden i og glæden ved nemt at kunne finde sine ting hurtigt. Jeg elsker når der er rydeligt og orden, det skal ikke være nogen hemmelighed. Og så må det foregå i det snegle tempo min krop tilader det. Sådan er det for mange andre end mig. Det er helt OK, for det bliver så godt, det her projek, når jeg når i mål.

Jeg styler reolerne med noget af det jeg har i forvejen, så det bliver igen en blanding af nyt og genbrug. Jeg har nogle trækasser og de passer fint ind. De kasser er fine til muslingeskaller og sten mv. Jeg har også købt nogle nye kasser - de er i mat sort og passer helt fantastisk ind. Det giver sådan en dejlig ro for øjnene, hvis man holder sig lidt inden for samme farveskala og materialer. Det giver også ro, hvis man samler ting i kasser, så ser det mindre rodet ud. Det look går jeg efter. Det er spræl nok i det jeg gerne vil lave i mit atelier, så jeg kan godt li´, at omgivelserne er rolige og ikke larmer for meget. Sådan tænker jeg bedst.

Der bliver også plads til grønne planter og lidt nips - Men jeg laver en godt sortering og oprydning af mine ting nu. I mit atelier, har jeg også "mit bolig bibliotek" jeg har nævnt det før. men jeg kan godt gemme nogle lysestager og andre nips ting væk, for en periode, og så finde dem / pynten frem igen på et senere tidspunkt igen. Så jep jeg har sådan et lille depot af fine sager, der er i brug on/of. Deraf navnet boligbibliotek.

Men ligesom med tøj, og når jeg ryder op i det - så er reglen; at bliver det ikke brugt og er blevet brugt inden for det sidste år, så kommer det nok ikke til at blive brugt.


Trækasser


Her er jeg ikke færdig med at style og ryde op - men jeg tænker du godt kan se, i hvilken retning jeg bevæger mig hen. Sort / natur og så lidt farve og grønt i form af planter.


Jeg glæder mig sådan til at sidde og arbejde med, f.eks at lave papirsblomster. Jeg var så heldig for lidt tid siden, at modtage en skøn gave, af en af vores skønne gæster af huset. En af de gaver der går lige i mit krea hjerte. Elsker det. Det kribler i mine fingre for at komme i gang med alt det kreative. Men jeg skal lige på plads først - og så slår jeg mig løs.

Jeg håber med tiden, at nogen har lyst til at droppe ind og lave kreative dage/aftener, hvor vi sammen kan lave det vi nu enten aftaler, eller hver i sær har lyst til at lave. Et kreativ fællesskab på tværs af alder og materialer. Den idé er jeg altså ret lun på. Sidde rundt om mit store bord og hygge mig med andre kreative sjæle - Lyder det ikke dejligt?

Denne gamle vinkasse bliver fyldt med skønne ting til mig hjem. ting som pt lige er i depot, for så at vende tilbage ind i huset igen en gang. Noget bliver brugt, når jeg styler et bord der skal dækkes til gæster.. Kunne du finde på at have sådan et lille bolig bibliotek?

Her er en kasse fyldt med ting jeg bruger når jeg laver Collografi og collager. Pap og forskellige gamle blade - en finurlig kasse, der for nogen ligner noget der skal på genbrugspladsen.

Som sagt så tager tingene altid lidt tid for mig, pga hovedpinerne. Men så er det jo dejligt, at det er et projekt jeg kan gå til og så, uden at skal være i rodet omkring det.


Jeg håber du synes, at det har været hyggeligt, lige at kigge lidt med ind i mit atelier, som det ser ud lige nu. Det har nogle af jer ønsket via min instagram profil, at se lidt med fra sidelinien, når jeg styler. Det er dejligt I er interesseret i det.

Jeg har med vilje ikke skrevet, hvor jeg har købt det forskellige, som jeg har vist her - da det så ville være reklame. Men vil du gerne vide det, så skriv en mail til mig - du kan skrive til mig under fanen KONTAKT. så kan jeg skrive tilbage til dig med info. i hvert tilfælde på de nyindkøbte ting.

Alle er altid velkommen til, at skrive til mig, skulle I sidde med nogle spørgsmål. Jeg hører gerne fra jer hvis I har nogle gode tips til indretning også. Og deler dem også gerne med Jer som credit, hvis i sender noget til mig.


Der skal nok komme flere opslag, når jeg er bedre på plads i atelieret. Det er blevet torsdag mens jeg har skrevet indlægget her. sådan er det med min døgnrytme, men pyt vi holder ferie. ALT er godt som vi siger. God ferie til jer.


Tak fordi du kiggede med

KH Karen


PS! Ingen børn, dyr eller fingre kom til skade under samlingen af reolerne, faktisk gik det ret godt, da jeg først lige fik styr på idéen med en skrueløs reol...


















70 views0 comments

Recent Posts

See All
IMG_3928_edited_edited.jpg
Mit Atelier, 30 m2  der kun venter på je
Jeg elsker det grafiske det enkle og vil
18224961826243508.jpg
bottom of page