Search
  • Karen Gravesen

DER ER NOGET I LUFTEN

Marts måned er snart forbi, en måned der er gået hurtigt synes jeg. Det er en måned, hvor jeg for anden gang har fejret min fødselsdag på corona manér. Nu vil jeg nyde mit sidste år i 40'erne.

Ja, det er rigtigt næste gang er det halvtreds OMG!!. Og til den tid, håber jeg vi kan fejre min runde dag uden, at skulle bekymre mig om Covid-19. Det er ikke helt det samme, ikke at have gæster. Men Peter og Emil fejrede mig på bedste vis. Jeg begyndte dagen med rundstykker og fik de skønneste gaver. Faktisk blev jeg møgforkælet. Jeg fik en skøn lysestage, jeg havde ønsket mig og så fik jeg mange lækre nye ting til terrassen, som jeg havde ønsket mig meget. Nu kan foråret bare komme an. Jeg synes ikke det gjorde ondt at blive 49, men det klinger alligevel ret voksent i mine ører. Jeg har dage hvor min krop føles som om, at den er 80 år og jeg har dage hvor jeg glemmer, at jeg ikke er 25.


Et kig ned i min påske kasse


Forleden var der en ung kvinde der lige skrev, "jeg tror du har samme alder som min mor". Lige der gik det lidt op for mig, at jeg er ved at være "en af de gamle" i nogens øjne. Men vil skynde mig at skrive, at det altså ikke blev skrevet i nogen ond mening - den søde unge kvinde skrev det til mig i en anden god sammenhæng. Men der sker lidt med ens tanker sådan generelt, når man pludselig får den der aha oplevelse af, at pludselig er ens tandlæge, frisør, bankrådgiver og ens læge yngre end een selv... hvordan gik det lige til...?... kender du følelsen...?


Jeg bliver stadig lige overrasket over, at tallet på min dåbsattest siger "voksen" nu. Måske er det bare fordi jeg ikke tillægger det så stor betydning - det med alder - at jeg ikke har opdaget, at jeg altså ikke er ung med de unge længere... Heldigvis stopper livet ikke omkring de 50. Jeg har besluttet at 50 er det nye sort.

På trods af alle mine skavanker, så går det meget godt, her på matriklen... Vi griner meget hjemme hos os. Men hvor de to andre ser andre mennesker hver dag, så synes jeg i den grad, at jeg begynder at mærke, at det er længe siden jeg har haft noget socialt samvær med nogen skrevet ind i min kalender. Men det kender mange jo.


Pynt på bordet lige nu


Men tiden går og der er tid til at drømme -

Og jeg er en dagdrømmer. Lige nu vælter mine idéer fra til projekter vi kan få lavet herhjemme - så mange at det gør min mand forpustet ved tanken... for jeg har atlså virkelig mange idéer ....(altså når mit hoved vil lege med)

Vi kommer aldrig til at kede os.


Og ja, som sagt nyder jeg lige året som 49 årig lidt endnu. Og giver mig selv lov til eftertænksomhed, fordybelse og ja, lader mig ikke slå ud af hedeture og lignende ting som ingen taler om.



Hvad laver jeg så for tiden?

Jo, jeg har været i en rigtig svær periode med mine hovedpiner siden - ja siden (for altid) men siden begyndelsen af januar, har mine tre typer hovedpiner IKKE opført sig pænt. Det sætter selvfølgelig sine begrænsninger på min hverdag, det er klart.

Af og til tænker jeg, gid jeg var sådan en, der løber og cykler og lige går de der 20.000 skridt. Som jeg kan se rigtig mange går lige for tiden og poster på forskellige medier. Og sejt af dem, det skal ikke misforstås, det er fedt for dem. Men det vil mit hoved ikke.

Det er jo sådan det er - Men savnet af at kunne, den er der.

Men når jeg så kommer afsted ud af døren, så er det til gengæld helt fantastisk. Jeg samler på gode naturoplevelser og lever højt på dem længe, når det lykkes, at komme ud i naturen, eller i det hele taget bare afsted. For det er ikke bare noget jeg kan tage for givet. det ser jeg på dagen, om jeg kan.


Jeg tænker der har været skolebørn i Uldum Kær også... Det er så fint


Lige for tiden er jeg glad for, at tage ud i Uldum Kær. Uldum som er en nabo by, til hvor jeg bor, byen har det skønneste natur område.

Et skønt sted med højt til loftet. Et fugleliv ud over det sædvanlige og den skønneste natur. Der er et fugle udkigstårn og der er shelters og bålplads. Der er bænke, der er en snoet å. Og kommer man med kano, er der også en bred til at komme op. Der er i det hele taget smukt, så langt øjen rækker derude i det kær.

Jeg møder mange der går med deres hunde der. Eller løber og går tur. Og sidst mødte jeg svaner i stor stil, Jeg tror der var kærlighed i luften... For de fløj fra sø til sø og sagde lyde, jeg ikke lige har hørt svaner lave før. Vi har tit grint, for hvad kalder man svanens afkom? er det svane unger, ællinger eller har du et bud, så skriv det endelig i bunden her, hvor du kan kommentere... jeg tænker nemlig ikke det er svællinger...Som jeg kalder dem :-)



Jeg er ikke en shelter kvinde type, men jeg kan li´ at gå i naturen og jeg elsker bålhygge og mad lavet over bål. Og jeg elsker, at se på dyr og mærke stilheden, der også er i Kæret. Nogen gange er det bare dejligt, at der ikke er andet end lyden af vinden i mine ører. Jeg kan få nulstillet alle tanker i mit hoved, på sådan en gå tur med hunden. Og det er ikke så dumt. Det er det jeg mener med at jeg samler på gode oplevelser. For så tænker jeg på dem, de dage hvor jeg bestemt ikke kan komme afsted. Hvor mon dine frirum er?


Milo, snart 7 år, han elsker at gå i Kæret.


Milo er glad for en frisk gå tur, og sørger for, at jeg holder gang tempoet højt. Han er af den type hund, der stikker snuden i jorden og så afsted. Vi trænger begge to til at smide nogle corona kilo, så det er en win win med natur, frisk luft og så med den motion det giver, om end vi kommer alt for lidt afsted.


Reflektion - mit yndlings spot i Uldum Kær


Som jeg skrev i min overskrift, så er der noget i luften - der er masser af Pollen. Og der begynder at være flere fly på himlen synes jeg - men det med pollen - jo, det kriller i min næse og jeg nyser ofte. Hvilket er skønt i denne tid, hvor folk stirrer lidt skævt til en, bare man rømmer sig. Om ikke ret længe, er der også vitaminer i luften... vi bor jo ret landligt, selvom det er inde i en by. Så gylle lugt slipper man ikke for. Men der er også andet på vej - nemlig forår. Og efter en lidt lang sej vinter, bliver det godt at kunne mærke solen på ansigtet igen. Vi har ikke lavet sommerferie planer i år... faktisk ved vi ikke rigtig hvad vi skal...

Jeg kan høre, at der andre, der har det på samme måde.


Sommertid, ja - et nødvendigt onde. Jeg elsker at det bliver lysere. Men det driller mig rigtig meget i forhold til søvn og ro i kroppen og Hortons anfald....

Det er selvfølgelig dejligt, at det bliver lysere om aftenen. Jeg vendte lige emnet forleden på min instagram profil. Og det er meget forskelligt, om folk bliver påvirket af det skift sommer-/vintertid giver. Nogen bliver slet ikke påvirket - og andre får helt kuk i deres indre døgnrytme. Jeg hører mest i den sidste kattegori. Mon ikke det bliver afskaffet en dag. Jeg håber det.

Til da må jeg leve med det, og min stakkels familie må leve med frk. surmule indtil jeg har fået tilpasset mig sommertid. I forvejen er jeg blevet en total natteravn under corona-tiden. Jeg sover ofte ikke før 1:30'tiden og sover heller ikke længe, så natten er kort. og det mærkes om dagen.

Så der skal hvil til om dagen. Noget jeg øver mig i.



Men nu skal havemøblerne klargøres til påsken og det pipler frem i haven - både med det der skal være der, og det der absolut ikke skal. Jeg har have-drømme. Jeg drømmer sådan om et drivhus. Et mindre orangeri. En oase med planter, lanterner og en daybed.... til den drøm går i opfyldelse, er jeg glad, bare jeg får lagt en plan for haven. Og jeg ved lige hvordan jeg gerne vil indrette haven. Jeg suger alt muligt inspiration til mig på nettet og på instagram.


Uderummet er tilgængeligt lige om lidt - uden at man fryser måsen af led. Bare i dag var der 16-17 grader. Og solen fik dejligt fat og varmede. Så det kribler lidt i mig for at komme i gang med at dimse lidt i haven, på de niveau jeg nu kan. I dag fik jeg dog hold i ryggen. Så drømme, ambitioner for påsken mv. er lige sat lidt på stand by til jeg har været i behandling. Godt jeg har en god Kiropraktor, jeg håber han har tid til mig i morgen - ellers bliver det en laaaaang påskeferie, for min ryg er et helt S.


Haven

Det er dog tid til nye have planer.

Vores behov i haven har ændret sig. Vores store 90 kvm terrasse behøver ikke bare være én stor flade mere. Det er længe siden, at det var fedt at der kunne køres på cykel og leges i sankasse på terrassen. Nu er der andre behov... Grill - hygge - lounge - ja jeg leger lidt med forskellige idéer til, hvordan det kan blive. Vores grund er stor nok til, at der kan laves hyggekroge flere steder. Og vores græsplæne er ikke længere et "stadion", hvor man behøver spille fodbold på længere - min søn sparker for hådt nu til, at det er smart at spille i haven... Men der skal være plads til leg og spil....Så hvis nogen vil sponsere en stor pose med penge og et drivhus til mig, så er jeg klar, sammen med alle mine planer.


Emil og jeg så de først anemoder i dag da vi kørte forbi skoven. De har en specielt betydning for os.


Til sidst vil jeg ønske jeg alle en rigtig god påske. Jeg håber vejret byder på solskin og blå himmel. Og jeg tænker vores påske bliver med hjemlig hygge med familien og måske kommer

"påske Karen" også forbi her hos os.(Dårlig humor jeg ved det) Og måske sniger der sig en køretur ind, ud i det blå. Så følg med på min instagram også, så poster jeg nok lidt fra påsken der.



God påske

... pas på jer og hinanden

Kh.

Karen



20 views0 comments

Recent Posts

See All