top of page

VELKOMMEN TIL MIN BLOG

God læselyst til dig, jeg håber du bliver undeholdt og inspireret.

BLOG POST

Search

BOTOX, VINTERTID OG INGEN BALLADE I ÅR

Forleden lavede jeg en afstemning på instagram. Det var sådan for at få en fornemmelse af, hvad mine stadig meget få læsere gerne vil læse blog indlæg om. Og resultatet det var næsten som jeg havde forventet. Der var ret delte meninger, om det skulle være bolig inspiration eller om folk vill læse om fx et hovedpine indlæg.


Min idé med min instagram profil og denne platform har hele tiden været, at det mest skulle omhandle min passion for indretning og bolig tips mv.. Men min virkelighed er jo i den grad også fyldt med mine hovedpiner, piskesmældssmerter mv... Så ja, det vil blive en god blanding. Men jeg vil nok for det meste vælge, at skrue ned for det, der hedder sygdom, jeg har rigeligt af det i forvejen i hverdagen. Og boligindretningen får mine tanker ledt i positiv retning. Og det har jeg lyst til at dele ud af. Men jeg tror nu også godt I kan klare at høre om lidt af hvert. Det behøver ikke være sådan en helt snorlige opdeling. Sådan er mit liv ikke.



Lige i dag får I et blandet indlæg - når alt kommer til alt, så handler det om, at være ærlig og dele det jeg føler for og har på hjertet. Og så bestemmer folk selv om de vil følge med.

Jeg modtager altid gerne idéer til, hvad der kunne være ønsker om, at tage op her. Og ligeledes modtager jeg gerne ris og ros. I kan kommentere under hver blog. Og I kan tilmelde/subscribe nederst på siden. Så modtager i en mail, når der er et nyt blogindlæg. Og bare rolig jeg vil ikke spame jer med en masse unødvendige mails. Men det gør mig glad hvis I vil følge med og måske smide et like også.


I torsdags var jeg på Århus Univerisets Hospital, på Hovedpine amb. Jeg er ofte blevet tilbudt at . afprøve botox behandling mod mine 3 hovedpine typer. Men modet har svigtet de andre gange. Mest fordi jeg simpelthen næsten ikke kunne klare flere smerter. Jeg har prøvet alt andet, men uden held. Intet virker og intet mindsker mine smerter. Nu har jeg prøvet det, og der er ikke flere "skud i bøssen" som man siger.

Jeg er håbløs siger min neurolog, og hun har ret.. det føles til tider håbløst med alle de kroniske smerter fra Hortons hovedpine, fra migrænen og fra spændingshovedpinerne.


31 stik med botox siddende i venteværelset bagefter i 20 min, og så måtte jeg gå. Jeg var så træt... Billedet taler vist for sig selv.


Efter første stik, tudede jeg. Og så var der lang vej. 30 stik senere og mere eller mindre grådkvalt, kom jeg igennem alle de smertefulde stik. Nogle var værre end andre. Det er meget forskelligt, hvordan jeg hører andre har det med de stik. Og ligeledes med selve behandlingen. Nogen har stor hjælp af botox behandlingerne og andre ikke. Derfor er det også vigtigt, at understrege at ikke to mennesker er ens.. Så mine erfaringer skal man ikke læne sig op ad. Jeg kan kun svare på, hvordan jeg oplever det personligt. Og min krop er altså speciel. Jeg har altid store bivirkninger af stort set alt.


Et par stykker har skrevet til mig og spurgt, om det virker på mig. Og indtil videre så er svaret nej.. Måske min pande slapper mere af, Jeg tror ikke jeg blinker før i år 2025. (ej det er gas) Men jeg har haft lige så voldsomme anfald som inden jeg fik botox. Og de første dage, var slemme. Og jeg tænkte åh nej - hvorfor nu igen.


Mit øje fangede dette smukke træ ved Århus Universitets Hostpital, lige uden for venteværelset.


Man bliver stukket i panden og rundt på hovedet i håret. Jeg blev ikke stukket i nakken, pga mit gamle piskesmæld fra trafikulykken i 2002. Men jeg fik 3 stik over skuldrene i hver side. Og jeg kan mærke, at jeg ikke reagerer sådan rigtig godt på det. bliver faktisk mere svag i armene hmm... Jeg ved godt, det kun var i torsdags, men kan mærke oddsene er meget ligmed da jeg fik GON blokader ind i hovedet. Jeg når lige at tænke, ja, de her to timer har været ok, og så var det det.....Nå men livet går videre... Hav ikke ondt af mig. Jeg har mine udfordringer, andre har noget andet de bøvler med. Men sjovt det er det ikke.



Vi kørte tur (eller rettere zig zaggede bare lidt i ruten) hjem fra Århus og strak lige benene et par gange på hjemturen... Hvor er der pænt i Danmark. Alle de smukke søer mv.

Vi gjorde blandt andet holdt i Silkeborg. Det var dejligt at se vand. Vesterhavet er for mig nr. ét, men de danske søer kan bestemt også noget. Flere gange på vej hjem siger jeg til manden. "her kunne jeg godt bygge et hus". Det er min drøm, at vi en dag bygger os et nyt hus med udsigt til vandet, på den ene eller anden måde. Realistisk, njaaa... men man må gerne drømme. Vi vil i hvert tilfælde begge to gerne have natur-udsigt at kigge på.



Det gav mig noget ro, at køre i det smukke efterårsfarver hjem. Ro til lige at reflektere over AUH besøget. Naturen er vel lidt magisk på det punkt. Jeg er ikke sådan en shelter kvinde, men jeg elsker at være i naturen - se årstiderne skifte - farverne, se dyrene og ikke mindst indånde den friske luft. Og hvis man er heldig også mærke, at der er noget der er større end en selv. Jeg trives virkelig i kulde.


...Og nu skifter vi lige emne.


I år bliver der ingen ballade. Halloween, Trick or Treat er aflyst/frarådes på det kræftigste pga. Covid-19 Virus.

Det er vildt ærgelig, for jeg plejer at pynte meget op og male mig i ansigtet, og spille højt uhyggeligt musik indenfor og jeg synes det er så skønt med oppyntning til Halloween aften.

Men heldigvis kan vi alle jo godt pynte op alligevel. Det ser jo pænt ud med græskar mv..

Jeg ville have lavet et større halloween indlæg her... men håber det bliver nemmere næste år.

Og ja, til den tid har jeg måske også fundet min forsvundne store halloween kasse med pynt.

TÆNK!, at nå en alder hvor man glemmer, hvor man har gemt sit pynt.... oh no....

Jeg har dog et par græskar og der kommer også lidt edderkoppe spind op med edderkopper i. Men sådan den helt store oppyntning bliver der ikke overskud til fra min side i år.

Skulle der komme nogle børn, med masker og handsker på, har jeg købt lidt slik. Slikket er ved vilje købt indpakket enkeltvis. Så går det nok. Det er synd for børnene, at der er disse begrænsninger, men sådan er det jo selvfølgelig for os alle, der er ting vi går glip af i 2020, Hvis godzilla kom gående gennem vores lille by, ville jeg næsten ikke engang blive overrasket. Det er bare sådan et år med mange udfordringer for alle. Men mon ikke vi klarer det også.



Natten til søndag stillede vi urene tilbage til vintertid. Og da jeg vågnede søndag morgen og lige tjekkede Instagram, troede jeg, at vi havde sovet helt indtil 1. dec.

Hvorfor? jo der var fyldt med JUL alle steder. Pyhh jeg bliver helt forpusted, er jeg allerede bagefter.... Nej jeg ved det ikke er sådan, men julen begynder virkelig tidligt i år. Men et eller andet sted, har jeg også selv en lyst til at begynde med lyskæder osv... det er som om, jeg bare trænger ekstra meget til hygge i år. Og det giver mening, når jeg tænker over det. Vi ved vi helst skal være i "vores bobler" af meget få mennesker omkring os. Og så meget hjemme som muligt.

Og så kan vi ligeså godt gøre det på bedst mulige og hyggelige måde. Jeg glæder mig selv til, at pynte op til jul... det bliver tidligere tænker jeg, men det bliver altså ikke lige foreløbig. Men jeg har mange planer omkring det. Er I begyndt at tænke i jul ? eller er det bare alt alt for tidligt... ?


...Vintertid


Jeg er ikke kæmpe fan af de skift mellem sommer- og vintertid - min krop kan ikke hitte ud af det. Der går altid lang tid efter skiftet, hvor jeg går rundt og føler mig jetlagget, og hvor jeg ligger enten vågen i hundrede år om natten eller bare har lyst til at sove og gå i hi.

Jeg får ofter også mange flere hovedpine anfald i de perioder. og på nogle uhensigtsmæssige meget tidlige morgentimer. Jeg håber man en dag tænker, nu afskaffer vi det. Jeg ved jeg ikke er alene om, at have det sådan.

I dag har jeg været til kiropraktor i Vejle. Jeg har en super god kiropraktor. Jeg er blevet rettet ud. Det var varmt med mundbind på, men det overlever jeg. Det er jo en lille ting i forhold til, at passe på hinanden. Ikke alle havde forstået det budskab. Det burde nu ikke være så svært at forstå.

Nu håber jeg, at jeg får det lidt bedre i ryggen. Jeg føler det har lettet lidt, så det er dejligt.

Lige mens jeg skriver det sidste her sidder jeg og ser kvinde landsholdet spille mod Italien.


Så jeg vil ønske jer en god aften og håber også du sidder og hygger dig indenfor forhåbentlig - I dag er man ikke i tvivl - DET ER EFTERÅR med regn og rusk. Er du i bagehumør så tjek månedens opskrift ud.


Tak fordi I læste med.


I får lige lidt efterårs inspiration i forlængelse af min instagram profil her.




Smuk solnedgang over mit atelier.




Solsikke fra haven


Napoleonshatte, denne måneds opskrift , (find opskrifter i menuen)


93 views0 comments

Recent Posts

See All
IMG_3928_edited_edited.jpg
Mit Atelier, 30 m2  der kun venter på je
Jeg elsker det grafiske det enkle og vil
18224961826243508.jpg
bottom of page