Det sker ret ofte, at jeg ikke har det samme søvnmønster som min familie. Mit hoved skal bruge noget stilhed før, jeg finder den ro der gør, at jeg kan falde i søvn. Så hvad laver jeg så mens min familie sover og resten af byen.?
Jeg tror i grunden, det er om natten, at jeg får flest kreative tanker og idéer. Jeg ved, at jeg ikke er alene om, at have det sådan. For jeg kan se mange af mine kreative medmennesker også er online om natten og poster skønne kreative ting på Instagram f.eks.. Måske nogle af jer, som læser med her, kan nikke genkendende til det.
Normalt er jeg osgå sådan indrettet, at puderne i sofaen og tæpper mv. lige er rettet ind og sat pænt - og køkkenet er sådan lige ryddet pænt op. Lige inden jeg går i seng. Det er noget med, at jeg godt kan li', at når der begynder en ny dag. Så skal man ikke begynde dagen med at ryde op fra gårsdagen. Og så er det hyggeligere at stå op til. Nogen vil kalde mig et ordens menneske, andre vil synes, at jeg er lidt underlig eller lidt for OCD'agtig. Men det må de om, jeg har det bare bedst sådan. Jeg kan godt li' at begynde på en frisk hver dag.
Men mens jeg så finder ro om aftenen/natten... når de andre sover, så flytter jeg rundt på tingene og decor finder nye pladser. Det betyder også, at af og til (ret så tit) så går familien i seng og stuen ser ud på én måde. Og næste dag, når de står op, så ser det anderledes ud.
Forandring fryder smiler jeg gerne og siger, når de kigger lidt overrasket på mig om morgenen. Nu er det ikke sådan, at jeg står og maler en væg om natten eller noget vildt fysisk. Det er ikke sådan noget mit hoved kan. Men Det er mere i det små. Nu hvor jeg skriver det, kan jeg godt se det er lidt spøjst.
Nyt tæppe ( Trend Carpet, Sverige )
Der er sket lidt nyt i vores stue. Vi har fået et gulvtæppe under vores sofabord. Når vi har været i sommerhuse gennem tiden. Så er der næsten altid et tæppe under sofabordet, der hvor vi har været. Jeg har altid synes det var så hyggeligt og dejligt får fødderne. Men til vores eget hjem, har jeg ikke lige kunnet se det for mig. For lidt tid siden skrev et firma fra Sverige til mig, om jeg ville lave lidt reklame for dem. Jeg kunne vælge et tæppe hos dem. (Så jeg skal huske at skrive reklame her, bare for en sikkerheds skyld. og jeg betaler også skat af det så bare rolig) Men de skrev til mig og jeg sagde ja tak. Jeg skulle så lige vælge et tæppe, og valget faldt på det tæppe I kan se på billederne herunder. Tæppet er 200x300 cm.
Det var svært - for pludselig opdagede jeg, at der var så mange muligheder jeg kunne vælge i mellem. Udvalget var stort.
Tæppet er et uldtæppe og det er sådan beige i farven og med en sort stribe i bunden.
Og ja, mine fødder er glade og hunden synes også det er dejligt, at ligge og putte på det.
Indretnings mæssigt er jeg positivt overrasket. Tæppet samler rummet og tilfører noget hygge i stuen. Det blev et positivt tiltag det med tæppet.. Og jeg fik styr på indretningen, mens de andre sov :-))
Med et nyt tæppe, blev der så også flyttet lidt rundt på møblerne. Og efter meget "dans" med sofaen, så tænker jeg det hele står som det skal nu.
Nu mangler jeg så bare, at nogen skriver og synes jeg skal have en stor flyde-modul-sofa (smiler). Men vi drømmer om en stor sofa. I vores forrige sofa kunne vi alle være i sofaen samtidig. Og det savner vi. Men hver gang jeg finder en sofa jeg kan li' så koster den mere end jeg lige synes, jeg kan være med til med min indkomst som førtidspensionist.
Jeg indretter stadig med ting, som jeg holder af. Den stramme indretning med hvid / sort /natur er stadig min favorit stil, men jeg kan også godt li' at smide lidt farve ind. Og måske netop fordi canvasset er nogenlunde rent i stilen, så larmer det knap så meget, når der kommer farve ind i boligen.
Lige for tiden er jeg ret glad for rosa farve, og støvede farver. Og jeg forsøger at dekorere med få ting. Ligesom for meget støj kan gøre at jeg ikke kan få ro i mit hoved. Ligeledes kan jeg have det med mine øjne, hvis der er for mange ting, der giver indtryk. Hvis det er tilfældet, så synes jeg hurtigt det ser rodet ud hos os. Så når jeg sætter nyt ind, så ryger der noget ud. Altså det bliver ikke smidt væk, det bliver bare sat et andet sted hen, eller ryger i mit "decor depot" i mit atelier. Der står det så til jeg får en ny idé igen. (eller jeg ikke kan sove, smiler)
Hvornår kommer varmen?
Det er ikke kun indenfor jeg dimser rundt. Uderummet er også ved, at tage form. Men misforstå mig ikke... jeg indretter ikke udenfor om natten, synes bare lige jeg vil skrive det... On natten drømmer jeg kun om et drivhus. Sådan et lækkert orangeri. Åh det gad jeg godt have. Og en dag skal jeg nok få det. Der er bare lige andre projekter, der står foran i køen. Såsom at få huset malet. Det skal males hvidt. Det er et af de projekter jeg glæder mig mest til, at vi får sat igang.
Af gode grunde har jeg ikke lavet så meget udenfor på terrassen eller i haven endnu. For det første har det været en kold og kedelig april, hvad vejret angår og Maj måned har også haft nattefrost. Så mine blomsterfrø er stadig i poserne. Men jeg når nok at få dem sået.
Hvornår kommer varmen til Danmark? Jeg fryser stadig lidt.
For det andet, så har mit hoved og min krop bare ikke haft det godt nok til at gå og arbejde i haven. Jeg har fået konstateret astma oveni alt det andet - ÆV
Men jeg har fået fejet lidt og pyntet lidt op med nogle krukker mv.
På terrassen har lavet lidt hyggelig stemning.
Det var lidt om, hvad jeg laver, når jeg kan. Når jeg skriver "når jeg kan", så er det også fordi jeg har på det sidste, har fået en del beskeder om, "hvordan kan du lave alle de ting du gør, når du har hovedpine."
Altså det jeg poster er jo bitte små glimt af mit liv i billeder. Hvis jeg går en tur i skoven eller laver lidt udenfor, så er der jo ingen der ser, hvor lang tid det tager tilsvarende for mig at blive nogenlunde god igen. Der er ingen der ser, når jeg faktisk næsten ikke kan komme hele gåturen igennem og hen til bilen. Ingen der ser mine hovedpine anfald. Faktisk er der ingen, der burde have en mening om, hvad de tror de ved jeg kan og ikke kan. DET VED KUN JEG og min familie.
Jeg synes ikke jeg skal stå skoleret over for nogen. Raske mennesker poster også hvad de vil. Vi prøver alle at poste fine fotos på vores sociale medier. Og jeg har helt bevidst valgt, at min instagram profil ikke skal være en sygdomsprofil.
Mest fordi det er mit frirum. Et frirum lidt væk fra sygdom. Selv følgelig vil man også kunne se og læse om mine hovedpiner og andre skavanker. For jeg vil også gerne give et ærligt billede af mig. Og de sygdomme/skavanker er jo en del af mig og min hverdag.
Men folk behøver ikke tolke på hvad jeg eller andre kronikkere kan og må og hvad de tror. Det sårer mig faktisk lidt. Men jeg vil ikke længere bruge tid på det. Jeg har alt for ofte brugt tid på det i mit liv - det at tænke på sådan noget. Jeg har ingen jeg skal please. Og nu vil jeg have lov til bare at leve med min sygdom på bedste vis. Uden at nogen dømmer mig. Der er så meget jeg ufrivilligt ikke kan være med til.
Som kronikker vælger vi nemlig meget fra (som min hovedpine kollega Lise sagde en dag) Der er altså ingen, der siger, at vi også skal vælge livskvalitet fra. Og Lise har så meget ret - Lise siger rigtig mange rigtige ting, som jeg tager til mig. Folk ser ikke altid bagsiden. Så døm ikke og glem fordommene om, hvordan man ser ud, når man er kronisk syg. Min sygdom er ikke synlig altid. Det meste af tiden lider jeg bare i stilhed. Og poster et billede fra arkiv - taget på en god dag med mere overskud. Sådan gør jeg i hvert tilfælde. Så tænk og vurdér inden du skriver til en kronikker. Sygdom er ikke en konkurence om, hvem der har det værst i forhold til dig selv. Smerter er forskellig fra person til person.
Heldigvis er langt de fleste beskeder jeg får på de sociale medier positive. De fleste finder det faktisk mega inspirerende, at jeg formår at finde noget positivt frem, trods sygdom. Og så er jeg glad, for så har jeg fået mit budskab frem.
Nu vil jeg nyde resten af min søndag aften sammen med min familie. Det er morsdag og jeg har nydt dagen. Min mand og søn har været inde i Vejle og se VB banke Sønderjyske i fodbold. Jeg har siddet og hygget mig og set kampen i TV. med fødderne oppe og med fodmasker på. Og med iskaffe i glasset. Milo har været ved min side... eller rettere han har næsten siddet ovenpå mig i dag. Han er så bange for hjemisbilens klokke. Det er det samme hver gang, han ryster og ryster og gør det længe. Jeg har talt med Hjemis, men det er lidt op ad bakke med det.. Milo er ikke den eneste hund der er panisk angst for den klokke. Men nogen ting er sværre at rokke med. Men så er det godt, at jeg er glad for at putte med min hund. Han har puttet med mig hele tiden mens jeg har skrevet dette indlæg.
Nu ved du lidt om, hvad jeg går og laver. Både når det er lyst og mens du sover.
God søndag aften /morsdag
og tak fordi du læste med
Karen
Comentários