Karen Gravesen
Mar 12, 20204 min
Updated: Apr 15, 2020
Jeg har mest arbejdet inden for den grafiske verden her har jeg min passion, men har beskæftiget mig med alt muligt. Jeg har fx været seende assistance for Blindes arbejde, lavet stearinlys på en fabrik, textil operatør på et farveri, grafisk designer, og jeg har været pædagog-medhjælper i en sfo og meget mere. Alt sammen meget godt - men men men....
Jeg vil i denne intro ikke komme så meget nærmere ind på det. men det har givet udfordrinder i mit voksne liv. og i mit arbejdsliv. På ulykkestidpunktet gik jeg i forvejen sygemeldt pga. en skulderoperation så jeg var udfordret så rigeligt i forvejen.
Status i dag (lang historie kort) er, at jeg pt. er lige ved at afslutte mit andet praktik forløb efter en lang godt 3 års periode, hvor jeg i den periode fik den udredning, at jeg har 3 kroniske hovedpiner SPÆNDINGSHOVEDPINE, MIGRÆNE og HORTONS HOVEDPINE også kaldet klynge hovedpine, mit er bare ikke i klynger med 24-7-365 dage om året.
Jeg ved endnu ikke hvordan min fremtid bliver, men jeg har accepteret mine skavanker (og der er en del - flere end nævnt her) og prøver at få et godt liv på trods af sygdom.
Ja, nogen vil sige det er spild af tid at være syg - men nu er det jo ikke sådan, at jeg bare kan hoppe over og leve videre i en anden krop, det havde ellers været lækkert... så ville jeg vælge en lidt mere ukompliceret og let krop.. Min neurolog kalder mig HÅBLØS... smiler, jo hun har lidt ret, og jeg ved godt, hvad hun mener (hun er ikke dansker, men meget meget rar og dygtig) Men når nu jeg ved, at det er sådan det forholder sig, så må jeg få det bedste ud af der jeg har...
Hun mener selvfølgelig, at vi har prøvet alt af, og at der er ikke flere "kaniner" vi kan hive ud af ærmet. derfor håbløs... det griner vi lidt af... Humor hjælper godt på det meste...
Og jeg har meget at være taknemmelig for. Jeg tager ikke alt for givet. Som skrevet så bruger jeg humor til at komme gennem de svære dage, det letter ofte en tung stemning og jeg suger det solskin til mig jeg kan på de gode dage, således har jeg "noget solskin" til de dage, hvor der er langt op til overfladen. NOK om det for nu....men spændende hvilken tittel min fremtid bringer mig og hvad jeg skal efter min status som sygemeldt ledig fleksjobber bliver....
Ja jeg elsker alt hvad der har med bolig indretning og haven at gøre. Det fornemmer man nok allerede, hvis man følger mig på instagram. Det er helt sikkert noget jeg vil skrive om på et tidspunkt. Jeg prøver at følge med i hvad der er hot i tiden.. og hvad der bare er smuk.
Vi bor selv i et hus der er fra år 1927 - men er renoveret. Vores hjem er indrettet med nyt og gammelt i sådan en nogenlunde enkelt stil i sort / hvidt og natur tema... alt er ikke snor lige... og der er plads til finurligheder.
Jeg har malet altid, måske har jeg arvet nogle gener, min morfar var en dygtig maler.
Jeg byggede mig for en del år siden et 30 kvadratmeter stort og lyst atelier, her elsker jeg at male. Og det er mit kreative frirum. Min hule...min bedste investering.
Det med at male er noget jeg gør helt i mine egne tanker og det gør mig godt. Det jeg ikke kan udtrykke til tider i gennem ord, kan komme ud gennem penslerne og malerierne. Jeg kan blive helt træt efter at have malet. Det er næsten samme følelse jeg kan få, som hvis jeg har været ved vesterhavet og fået blæst meget vind gennem mit hår... en følelse af, at fået vasket tavlen ren / bare i hovedet.
Jeg elsker at være kreativ... så kig endelig med...
Jeg håber du vil følge med på instagram og her på websitet.
Du er meget velkommen til altid at skrive og kommentere til mig. Måske du er sød at like engang imellem. Jeg vil altid gerne have respons fra Jer og kan både tåle ris og ros i god tone.
tilmeld dig gerne på min blog, så får du besked, når jeg har skrevet et nyt blog-inlæg